Ciels værelse

[Ciel Phantomhive]

Ciel lå i sengen og sov.. han havde følt sig ufatteligt søvnig og kedet det meste af dagen, og havde derfor sendt Sebastian ud, mens han selv ville hvile.. Han havde taget skoene af samt jakken, inden han bare var kravlet op og ligge på dynen.. her havde han ikke ligget mange sekunder før han sov tungt..

De timer han sov, drømte han helt ufatteligt underlige drømme.. det bundede alt sammen ud i Sebastians mærkværdige opførsel tidligere på dagen, hvor han jo havde kysset Ciel.. to gange endda! Ciel havde ikke helt forstået hvorfor, men han forstod, at han var blevet en smule flov over det, og ønskede afstand til sin butler efter det.. Men i de slumrende drømme, var det bestemt ikke afstand han drømte.. hans drømme foregik på palæet.. mange gange, når folk havde forsøgt at narre penge eller lignende fra Ciel, havde han pudset sin butler på dem, og de var blevet psykisk jagtet og måske slået i hjel, hvis det passede Ciel.. Men i drømmen gik det ud over ham selv.. han havde startet med at befinde sig på en stor skakplade, hvor han var kongen.. Sebastian var på den modsatte side, hvor han var dronningen, som jo fungere som den stærkeste brik på spillepladen. For hvert enkelte skridt Ciel tog, kunne Sebastian indhente ham, trænge ham op i en krog.. Og flygtede han derfra, fulgte Sebastian efter.. konstant blev Ciel fanget i drømmen, holdt fast og kysset..

Det gav Ciel en ubehagelig og meget urolig søvn.. hans ansigtsmimik var misfornøjet, og han udstedte små ubehagede lyde ind imellem, mens hans ben ind imellem dirrede og strakte sig, trak sig sammen, som om han løb, dog bare meget langsomme og halvfærdige bevægelser..

[Sebastian]

Sebastian var nået tilbage igen til palæet og han havde sat de andre tjænestefolk til at ordne aftensmaden, imens han ville tage op og se hvordan det gik med den unge herre.

Han gik med rolige skridt op af trappen og ned af gangen mod ciels værelse og han nåede så op til døren hvorefter han lige skulle til at tage ned i håndtaget, da han syndes at høre noget og han gav sig så til at lytte.
det lød som om Ciel drømte, det var ikke nogen god drøm og det bekymrede ham faktisk en smule.
Dog havde han stadig sit rolige blik og han tog så stille ned i håndtaget og gik ind.
han fandt den unge herre på sengen som lod til at drømme noget ubehageligt og han lukkede så døren efter sig hvorefter han roligt gik hen og kiggede ned på ham.
han betragtede kort den unge herre, før han stille lagde en hånd på den andens skuldre og skubbede blidt til ham.
"unge herre det er tid til at stå op, der er snart aftensmad" kom det fra ham med han rolige og blide stemme.

[Ciel Phantomhive]

Ciel blev brat revet ud af sin søvn, da Sebastian lagde en hånd på hans skulder og kaldte på ham. det første hans blik mødte, var Sebastians ansigt.
Af ren og skær forskrækkelse, smækkede han begge hænder i ansigtet på butleren, med et underligt afvisende og forskrækket skrig, inden han satte sig op, og med benene skubbede sig en halv meter væk fra Sebastian på den store seng.. hans hånd blev klasket mod brystkassen ud for hjertet, som hamrede i forskrækkelse.
Hans vejrtrækning var en smule hastig, grundet chokket.. begge øjne vidt spærret op.. klappen han normalt havde for øjet, lå henne ovenpå jakken, som lå lidt væk på gulvet.
"Sebastian?!" kom det lidt efter i et overrasket tonefald..

[Sebastian]

han mærkede straks de to hænder klaske mod hans ansigt idet han trådte et skridt tilbage.
Hvorfor skulle det lige gå ud over ham? og hvorfor så han ikke det komme?
Sebastian betragtede let den anden, men havde også et lidt overrasket blik.
"godaften unge herre, de havde vist en dårlig drøm" kom det roligt fra ham imens han sille aede sin egen kind efter slaget.
han kunne stadig ikke lade hver med at tænke på hvor sød han nu så ud når han sov og havde en dårlig drøm, det var nok dæmonen der talte inde i ham siden han godt kunne lide at se folk lide lidt.

[Ciel Phantomhive]

Ciels blik var fæstnet på Sebastian.. hans udtryk i ansigtet var stadig "paf" at se på, og han følte sig underligt til mode.
Men han genvandt dog det kyniske udtryk, og lukkede øjnene mens hans ansigt drejede sig væk.
"Ja." svarede han blot kortfattet.. Hans tøj var blevet en smule krøllet, eftersom han jo havde sovet i det.. derfor havde små folder lagt sig ind i både skjorte, vest og bukser..
Han fik sat sig hen på sengekanten og gned sine øjne for at sunde sig lidt.. Desuden havde han jo ikke nogle sko på, så han kunne da i hvert fald ikke træde ud fra sengen.

[Sebastian]

Sebastian så lidt på hans tøj og lagde hovedet lidt på skrå.
"deres tøj, det er helt krøllet skal jeg ikke finde noget andet frem til dem?" spurte han så roligt hvorefter han gik hen til et stort skab og åbnede det og derinde hang der flere forskællige sæt af ciels tøj.
"noget bestemt de ønsker at have på her til aften unge herre?" spurte han så lidt efter og afventede et svar fra den anden.
han ville helst ikke blande sig i det ciel havde drømt, men han var dog stadíg en smule nyskærig efter at høre hvad det var.

[Ciel Phantomhive]

Ciel løftede en hånd som flyttede lidt rundt på hårlokkerne, indtil de sad lidt bedre.
"Nej." svarede han kortfattet.. Det var op til Sebastian at vælge.. ciel var ligeglad, han skulle jo alligevel ud af tøjet igen inden alt for længe.. han var stadig træt og udkørt.

Hans blik hvilede på Sebastian.
"Fortæl mig, turen til byen? Hvordan forløb det sig?" spurgte han istedet.. Han var nysgerrig, og måske nogle beretninger derfra ville kunne flytte fokus fra den mærkværdige drøm.. Han følte sig stadig tung i hovedet og en smule udkørt efter at have sovet

[Sebastian]

han tog så hurtigt et strygebræt frem hvorefter han gik hen og bukkede kort.
"om forladelse " sagde han og tog ciels skjorte af hvorefter han så gik hen og begyndte at stryge den, som altid hjalp sebastian jo Ciel med at komme i tøjet, så han ville nok ikke have noget imod med at sebastian tog skjorten af ham for at stryge den.
på den her måde gik det hele meget hurtigere og så behøvede han heller ikke at skifte tøj, når han aligevel snart skulle i seng igen.
"der var ikke sket det helt store, men jeg støtte på hertunen som inviterede dem til en af hans store fester. men der var også noget meget mystisk som skete tidligere idag"
han afleverede skjorten til ciel igen og gik hen for at samle hans klap og grønne jakke op hvorefter han hjalp med at binde det blå bånd rundt om kraven på ham og han.
"der var nogen der prøvede at myrde hertunen idag, eller også var det mig der var ihvertfalde mange mistænktsomme blikke blandt de mange mennesker som dukkede op" sagde han så lidt efter og hjalp ham så i skoende.

[Ciel Phantomhive]

Ciel sad blot som en dukke og lod sig afklæde, samt påklæde igen mens han opmærksomt lyttede.
"... Fester..." mumlede han dæmpet.. Ciel var ikke det store festmenneske.
"Tjener det noget formål, at deltage i den omtalte fest?" spurgte han med en smule mistænksomhed i blikket.
Skønt Sebastian ikke havde nævnt navnet på hertugen, så vidste Ciel godt hvem han talte om.
"Et mordforsøg.." gentog han dernæst en smule sagte.
"udfør en liste til mig, hvor De har nedfældet navnene på disse med mistænksomme blikke." kommanderede han.

[Sebastian]

han holdte den grønne jakke frem så ciel kunne rejse sig op og få den på idet han holdt ciel's klap i en af hans hænder.
" hertunen sagde bare at han ville blive glad hvis de kunne komme med ikke andet" svarede han roligt til ciel hvorefter han let betragtede ham igen.
da Ciel så bad ham om at han skulle lave en liste nikkede han roligt og smilte svagt.
"yes my lord" kom det roligt fra ham.

[Ciel Phantomhive]

Ciel rakte ud og tog klappen, som han så tog på mens han talte.
"Jeg vil tage det til overvejelse. Hvis der var et mordforsøg på Hertugen, kan det måske tænkes at bagmændende befinder sig til festen.. Det vil være et godt tidspunkt at opsnuse nødvendige oplysninger." sagde han i en rolig, lidt kynisk tone.
Derpå rejste Ciel sig og rettede på fingerringene. Han ventede på at Sebastian skulle føre ham ned til spisestuen.

[Sebastian]

Da ciel havde fået jakken på knappede han den for ham hvorefter han gik hen og åbnede døren for ham, nu håbede han på de andre havde lavet noget ordenligt mad.
Sebastian havde dog en nødplan hvis maden skulle gå galt igen som den plegede for som altid var han jo et skridt foran dem.

[Ciel Phantomhive]

da døren blev åbnet, kunne Ciel lugte en ubehagelig dunst..
Han sukkede tungt.
"Det lader til at aftensmaden er gået op i flammer." sagde han kortfattet, og kastede et bebrejdende blik op på Sebastian.
"Sebastian..." lød det kynisk og afventende fra ham.. Ja, det var en indirekte ordre, men Sebastian ville sikkert vide hvad Ciel mente. Maden var brændt på, og det brød Ciel sig bestemt ikke om..
Han tog dog de første par skridt ud fra værelset, men bestemt ikke godmodigt.

[Sebastian]

sebastian bukkede kort.
"undskyld mig" sagde han idet han hurtigt forsvandt ud af døren også og bevægede sig hastigt ned til køkkendet for at løse problemet.
Der var intet som Sebastian ikke kunne og Ciel skulle ikke spise brændt mad, så var det godt han som sagt allerede havde ordnet noget før han satte kokken til at lave maden.
Der blev hurtigt stille igen og den ubehagelige lugt blev erstattet med en yderst delikat duft.

//out

[Ciel Phantomhive]

Ciel sad i sit vindue en tidlig aften.. han var pakket godt ind i et tykt, varmt uldtæppe.. de sidste to dage havde han ikke været udenfor en dør.. efter den tur i søen, inde i London, på grund af røverne, var han blevet noget så forkølet..
Han sad dog og nød den friske luft, som på den tidlige, vindstille aften syntes så opfriskende..
Han havde svagt feber og følte sig tung og svagelig i hele kroppen..
Fra sin plads i vinduet kunne han se ud over det meste af haven.. den var dækket af sne som var plettet hist og her.. under tæppet havde han kun sin natskjorte på.. håret dækkede ned over øjet, som ellers i forvejen var dækket af hans øjeklap..

[Matt Grey]

Matt hoppede op og ned inde i karetten, "Hvad erdet dog der sker?! Kusk! Hallo er De der?" Råbte Matt inde fra karetten dog vidste han ikke at kusken var faldet af tidligere og hestene var løbet løbsk, fra vejen til græsplæne.
Græsset var let ujævnt, så han hoppede højere op og slog hovedet op mod karettens loft, og han midstede bevidstheden. Hestene vrinskede højlydt og slingede mellem en lige rækket fint klippede træer, en af hestene vældtede i sneen og hev rest af de 3 hest med sig ned i sneen så karetten gled henover sneen og smadrere ind i en stor trappe.

[Ciel Phantomhive]

Ciel sad i sine egne tanker, inden han syntes at høre en lyd.. nej, en række lyde..
Han lænte sig lidt ud af vinduet så han bedre kunne se.. han fik øje på et vældigt optøjer længere henne.
"... Eh?" han hævede et øjnbryn.
"Er De okay?" halvråbte han oppe fra sit vindue.. mon knægten dernede overhovedet ville kunne høre Ciel..
Han gemte underansigtet i ærmet for at hoste lidt, inden han rettede opmærksomheden hen på optøjeret igen.. han lukkede tæppet ekstra godt om sig

[Matt Grey]

Matt var gledet ud på sneen med nogle brædder oven på sig, efter karetten var blevet slået sønder sammen.
Hestene havde kommet op på deres hove igen og stod roligt og kiggede på deres herre, der lå bevistløst på jorden blandet med den kolde sne. Matt begyndte at røre lidt på sig, han skubbede sig op på sine albuer, efter at have hørt en stemme. Han blinkede forvirret med øjnene og tog sig til hovedet og lod et svagt brøl spille sine læber, hans hoved dunkede og hans ben var i smerter. Han kiggede op og så en dreng i et vindue, han vinkede lettere svagt og hostede lidt. "Erm, okay er så meget sagt" Råbte han og skubbe sig rundt så hans krop pegede op mod himmelen, "De kunne vel ikke være så .. venlig at hjælpe mig eller sende noget hjælp ned til mig?" Spurgt han i sin råbe op til drengen, mens han forarvede sig lidt i sin smerte.

[Ciel Phantomhive]

Ciel gled ned fra vinduet, ind i værelset.. han luntede svimmel hen til døren ud til gangen, hvor han hidkaldte stuepigen..
Meirin satte straks i løb ned mod hoveddøren, som hun var blevet bedt om, men snublede på vejen.. istedet endte det med at det var Tanaka, der åbnede.
"oh-" lød det bare fra ham..som det eneste..
Meirin nåede hen hvor hun straks begyndte at byde Matt inden for.. Finny passerede dem alle og gik ud for at tage sig af hestene..
Meirin var forvirret og konfus efter sit fald, men bød ham alligevel følge op til Ciels værelse.. her bankede hun på.. Ciel havde sat sig i vinduskarmen igen.
"Kom ind." lød det bare..
Meirin åbnede og jamrede sig forfjamsket; hvad skulle de dog gøre med den unge mand som styrtede i karetten?!
Ciel bød Matt indenfor, og Meirin farvel.. hun bukkede og skyndte sig videre igen..
Ciel så med et alvorligt udtryk på Matt.
"Er De kommet til skade?" spurgte han så endelig.. han pakkede dynen helt tæt om sig igen.. han skulle jo holde sig varm, især når han sad i træk her i vinduet..

[Matt Grey]

Matt glibbede hurtigt i smerte men, bed det i sig og stod stille på sine skadede ben.
"Jeg har muligvis beskadet mine ben kraftig, men hvis de bare har et extra værelse kan jeg sagtens pleje migselv, jeg vil ..helst ikke være til nogen belastning for Dem"
Sagde han og holde sit mennekse afsky inde, han havde normalt ikke kontakt til mennesker og ville derfor helst være for sig selv selvom lægepleje ikke var hans bedste fag hidtil.
Han kiggede på drengen, han måtte vel have betydning f en art siden ha havde såden en stor mansion. Matt undrede sig lidt om han sulle spørge hvem denne dreng var men, lod bare tanken sejle lidt længere.