|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 17:21:00 GMT 1
Sebastian lukkede roligt døren efter dem og stilte lysestagen han havde haft med, med nogle brændende lys på bordet ved siden af sengen så det mørke værelse ikke var så mørkt igen. han bevægede sig roligt hen mod den anden hvorefter han tog fat om kåben idet han let åbnede den og tog den af ham, derefter rakte han ham noget undertøj og hans soveskjorte som han så også hjalp ham med at komme i. Nu afventede han bare det rigtige sinal før han gik videre til face 2.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 17:33:46 GMT 1
da Ciel var blevet klædt på til natten, satte han sig på sengekanten... Der var sket meget den dag, og det havde været så underligt at se slaverne.. men mest underligt, selv at sidde iblandt dem.. det gøs igennem kroppen på ham. Han kavlede så lidt ind på sengen, hvor han fik sig lagt under dynen.. Det ville gøre godt med en lang nats søvn.. Han så på Sebastian med et lidt døsigt blik.. hans hår var stadig fugtigt. "Vent med at vække mig i morgen, til en time efter normal tid.." sagde han i en dæmpet tone.. Han havde lagt det i badet bag sig allerede, selv om han vidste, at så snart han var alene, ville det hele komme væltende som et dejavú tilbage til hans hukommelse.
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 17:41:37 GMT 1
Sebastian kom nu med et svagt smil "som de ønsker" kom det fra ham, men han bevægede sig ikke ud af rummet, snarre hen imod Ciel hvorefter han så pludselig havde lagt sig hen over ham på alle fire så ciel blev nød til at lægge sig ned. han kiggede ham roligt ind i øjnene idet han smilte. "vi kom aldrig videre fra det tidligere~" kom det så fra sebastian med en rolig stemme.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 17:46:24 GMT 1
Da Sebastian pludselig havde stilt sig ind over Ciel, trak denne sig ganske rigtigt ned at ligge, med opspilede, lettere overraskede øjne, men bestemt ikke med noget smil! næh, nærmere et utilfredst udtryk. "Sebastian!" udbrød han med en tone, tilsvarende til hans udtryk. "Hold op med det der!" kommanderede han så skarpt.. han lagde hænderne op mod butlerens brystkasse, forsøgte at skubbe ham til side.. han brød sig ikke om den måde Sebastian var gået tæt på ham. "-Og det er en ordre!" tilføjede han bagefter, for at bekræfte sine ord.. Ciels hjerte hamrede nervøst... Hvad havde Sebastian gang i?!
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 17:57:14 GMT 1
sebastian tog ikke imod ordren, men forsøgte derimod at fjerne den andens hænder. "bare rolig jeg skal nok sørge for det bliver noget de kommer til at længes efter igen" han kunne mærke den andens hjerte banke som en gal og det fik ham selv til at ville gøre endu mere imod ciel, men nu skulle det jo heller ikke være rape, han ville have ham til at gå med til det ellers var det ikke sjovt og han viste jo også inderst inde at ciel jo ønskede det her. Roligt strøg han sin ene hånd ned over den andens kind, mens hans sorte hår hang løst ned og hans røde øjne betragtede let den anden med et roligt blik.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 18:02:56 GMT 1
Da Sebastian ikke tog imod ordren, men istedet var så flabet at sige det var noget Ciel ville komme til at ønske igen, slap Ciel den ene hånd fri fra sine tøjler, og smækkede Sebastian en syngende lussing. "Bryder De kontrakten, får De ikke min sjæl." sagde han i en kynisk tone.. Det var nok næppe noget der ville komme bag på Sebastian.. Ciel kæmpede for sig med næb og klør ligenu... Hvad Ciel selv egentlig ville, vidste han ikke rigtigt... Han vidste, at han han altid havde brudt sig om at have Sebastian nær sig... han følte sig så underligt tryg i nærheden af den anden.. så behageligt til mode.. Men han havde aldrig haft nogle seksuelle tanker om det... Han var ganske vist snart 13 år, men i det her samfund, ville der nok gå lidt tid inden Ciel automatisk ville tænke mere sjofle tanker..
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 18:14:35 GMT 1
Sebastian tog imod lussingen som han plegede og stoppede kort, men så den anden lige i øjnene. "..." uden et ord hev han sit lommeur frem idet han viste ham tiden. "jeg skal først adlyde dine ordre igen om nogle timer, da den odre du gav mig endnu ikke er sluppet op endnu så jeg bryder ingen kontrakt til dig " svarede han roligt igen og bevægede sit hovede meget tæt på ham. "Er de også helt sikker på du ikke vil det her? det kunne jo være de kom til at nyde det" kom han igen som et forslag, som sagt ville han stadig have fat i et ja før han gjorde noget mere ud af det.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 18:20:45 GMT 1
Ciel mærkede en svag rødmen i kinderne da Sebastian tog uret frem.. Hvad?! Han mente det altså helt seriøst?! Ciel så væk med en arrig mine. Han drejede dog hastigt hovedet tilbage, da Sebastian forsøgte at lokke et jasigende svar ud af Ciel.. "Forsøg ikke på det der!" sagde han i en besk tone... hans hænder pressede mod Sebastians brystkasse... han forsøgte at få ham væk fra sig... Men han kunne godt se, at det nok næppe ville lykkes.. istedet forsøgte han nu at mase sig væk fra Sebastian, ned at skubbe sig selv lidt ned, og flytte overkroppen ud imellem Sebastians ene arm, og ene ben... som hvis en skildpadde forsøgte at komme ud af den ene side på sit skjold... sikkert temmelig umuligt!
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 18:27:55 GMT 1
Sebastians ansigt fik så en skuffet mine frem hvorefter han så ryggede sig og han satte sig så hen på kanten af sengen idet han puttede uret i lommen og kiggede lidt ned. hvem prøvede han at nare, han kom ingen vejne ved at virke tvingende overfor ham så han måtte prøve noget andet, skulle han prøve med sandheden og bare spytte ud? nej det ville han sikkert ikke tro på efter de 2 omgange han havde forsøgt på noget. Han kørte en hånd igennem sit hår og tog sig sammen idet han vendte hovedet imod ham, dog halvt så man kun kunne se hans mund og lige lidt af næsen der stak ud fra håret, hvor han så roligt åbnede munden. "jeg er forelsket i dem..." kom det lige ud af munden.
(damn det lyder altså bedere på engelsk^^")
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 18:36:38 GMT 1
I det Sebastian flyttede sig fra Ciel, satte denne sig brat op, og var parart til at forsvarre sig... Men da Sebastian satte sig hen på sengekanten, slappede Ciel mere af.. Han så betragtende på den anden, med et irritabelt udtryk.. Men dette udtryk glanede væk, i det Sebastian ligefrem sagde de ord, han nu gjorde.. Ciels øjne spærrede sig op... de så forbløffet på Sebastian.. Hvad sagde denne lige?! Jamen hvorfor? hvordan? Vi er begge mænd. var den første tanke der gled igennem Ciels hoved.. men af en eller anden grund, fik denne tanke ham til at skamme sig... Istedet endte det bare med at hans kinder antog en halvkraftig rødmen, mens han så væk.. Ciel tænkte ikke over, at Sebastian måske bare manipulerede ham.. Det var hans sind for naivt til. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle sige... Han bed sig bare i underlæben, og sørgede nu for ikke at se på Sebastian.. Sebastian, forelsket? kunne det lade sig gøre? Kunne en dæmon det? Og hvad med Elizabeth? Ciel var jo forlovet...
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 18:49:30 GMT 1
" de tænker sikkert at det kan dæmoner ikke, men de kan ligeså meget som en almindelig dødelig kan" sagde han stadig i en rolig tone og vendte så blikket tilbage til sit skød hvor han let kiggede ned på sine hænder, og han tog så den ene hanske af og betragtede let sin stjerne han havde på hånden. "lige siden første gang jeg så dem og mærkede hvor stærk og speciel deres shjæl var, viste jeg der ville være noget specielt over dem og jeg havde ret.." han rejste sig op og havde blikket nede. "måske de bare sku sove nu" kom det så fra ham lidt efter idet han vendte sig imod lysestagen, hvor han skulle til at række ud efter den.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 19:02:14 GMT 1
Ciel var målløs.. Sebastian.. følte? Han følte noget? Ciel knugede sine hænder... "... Vent..." sagde han dæmpet... han ville ikke have Sebastian til at gå nu.. Ciels forældre var døde.. Han havde jo ikke rigtig nogen tilbage.. vel kun Elizabeth, og sin tante, madam Red... De var nok de eneste, der stadig var der.. Men Sebastian.. kunne det virkelig tænkes? kom der en ny en ind i hans liv med andre intentioner om at arbejde?! Ciel kravlede hen og satte sig ved siden af Sebastian, lidt skråt bag ham.. Han tøvede lidt... "Jeg er ikke sikker på... eh.." han afbrød sig selv, og rettede så; "jeg forstår mig ikke på den slags endnu.." han rystede lidt på hovedet.. Han forstod det ikke! de var jo to mænd... var det ikke forkert?
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 20, 2010 19:22:30 GMT 1
Sebastian stoppede sin hånd idet han overrasket vendte sit blik mod den anden. Efter lidt tid kom han med et smil hvorefter han gik hen til ham og satte sig ved hans side. "det er noget de kan lære" kom det roligt fra ham. var det mund et ja fra ham? betød det her han godt måtte røre ved ham, det kunne ikke passe at han lige sagde det der?..
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 20, 2010 19:27:35 GMT 1
Ciel så op på Sebastian med et udtryk i ansigtet, så neutralt at det var umuligt at læse. "Til den tid, er jeg her nok ikke mere.." startede han med.. Der var dog ikke nogen frygt at spore i hans stemme... Han fortsatte, inden Sebastian ville kunne nå at svare. "Desuden så er jeg forlovet med Lady Elizabeth.." han så lidt væk, hen mod vinduet.. Ja... Så meget vidste han dog! var man forlovet, skulle ens 'kærlighed' være monogan; kun tilhøre ét enkelt menneske!... Men... et enkelt menneske? ville det så tælle for Sebastian også? Han var jo ikke et menneske...
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 29, 2010 20:07:37 GMT 1
han smilte lusket til Ciel som han plegede og lænte sit hovede tættere på Ciel. "hvad hun ikke ved har hun ikke ondt af og detsuden er jeg en dæmon og ikke et menneske" Sagde han med sin blide men også lidt kolde stemme, hvorefter han så havde sin mund lige ude ved Ciels øre "de vil ikke fortryde det" viskede han i den andens øre hvorefter han roligt nappede ham i kanten af øret.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 29, 2010 20:20:57 GMT 1
Ciel følte et gib igennem sin krop.. Sebastian var ind imellem ret uhyggelig... som om han havde læst Ciels tanker... men det kunne han da ikke! .... eller kunne han? Han skulle lige til at sige noget, da Sebastian hviskede i hans øre, og derefter nappede let i det.. Ciel lav et undertrykt piv fra sig, og trak hovedet lidt væk, mens hans ene skulder hævede sig op til øret.. Måske en lidt barnlig reaktion... Men Ciel havde jo heller ikke prøvet det før.. Det var så nyt for ham, at det jo nærmest var uhyggeligt.. Han skævede lidt til Sebastian.. på én eller anden måde, mærkede han en snært af dårlig samvittighed.. Når nogen elskede en, så burde man vel også elske dem?.... burde man ikke? at være uelsket, uden nogen.. det måtte ikke være en rar tilværlse... Ciel så væk med et muggent udtryk i ansigtet.. Han besluttede sig for, at komme med en form for undskyldning, for at slippe uden om det, men uden at det skulle virke som et direkte afslag. "Jeg... ved ikke hvordan man gør den slags.. Måske det er Dem, der vil fortryde det i sidste ende.."
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 29, 2010 20:55:55 GMT 1
Sebastian smilte fortsat og rystede på hovedet. "det tror jeg nu ikke" han kunne godt se at Ciel ikke var helt tryk ved denne situation og prøvede han at løbe udenom? nej Når Sebastian først var kommet igang så ville Ciel næsten trygle ham om at fortsætte, det var han sikker på. Han lagde så en hånd på den andens kind hvorefter han let betragtede ham idet han aede ham ned langs kinden. "man ved ikke noget før man har prøvet det " blev det sagt i en rolig tone.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 29, 2010 21:13:32 GMT 1
Ciel sad lidt og knugede sine hænder sammen... hvorfor skulle den butler også altid have ret i det han sagde? Ciel skævede til Sebastian med et kynisk blik, så væk med et dybt suk... Sebastian lod ikke til, at han ville give op... "... S... så .... okay..... men du stopper, hvis jeg beder dig om det." sagde han tøvende... men han fortrød dog med det samme, og rykkede sig i et ryk væk fra Sebastian... Hvad fik ham til at sige det?! lige netop dét?! hans kinder havde antaget en let rød kullør, og hans blik var nærmest arrigt at se på, som en lille, vred og forskræmt hund, der ville bide hvis man prøvede at klappe den...
|
|
|
Post by Sebastian on Apr 29, 2010 21:22:23 GMT 1
"yes my lord~" svarede han roligt og så godt den anden ryggede sig væk, men han ryggede sig selv tættere på ham igen hvorefter han roligt aede ham på kinden og smilte svagt. "bare slap helt af" sagde han hvorefter han så lod sine læber røre Ciels idet han gav ham et meget intens kys med tungen. Han var også gået igang med roligt at kærtegne ham ned langs siden og besluttede sig at bevæge sig langsomt fremad lidt efter lidt, for han ville jo starte blidt og så genarbejde sig frem ad efterhånden som Ciel gav efter.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Apr 29, 2010 21:27:07 GMT 1
Ciel lukkede øjnene i, med en usikker, ubehaget mine mellem de rynkende øjenbryn.. ikke fordi Sebastian gjorde hvad han nu gjorde, men fordi Ciel ikke anede hvad han selv skulle gøre.. Han følte sit hjerte slå halvhårdt inde i brystkassen.. Sebastians berøringer kildede sådan.. det var en underlig følelse... ingen havde før rørt Ciel, med dén slags hensigter... det var nærmest helt uhyggeligt at tænke på... Men nu havde Ciel givet efter... så han forsøgte ikke at bakke ud... han havde jo en aktiv retfærdighedssans, og det ville ikke være helt fair overfor Sebastian, hvis han bakkede ud bare over så lidt.
|
|