|
Post by Sebastian on Jul 28, 2010 19:34:45 GMT 1
Sebastian gjorde det langsomt og helst ikke så smertefult, men det kunne ikke rigtig undgåes når det var første gang så han havde toldmodighed og gik et skridt af gangen frem. Han havde udviget det så der var plads til en finger til og det kom der også og han begyndte igen at udvide det mere, men stadig så roligt og blidt som muligt, det her skulle ikke være smertefult men en nydende oplevelse. han slap kysset igen og kom med et svagt smil. "jeg elsker hvordan dit ansigt ser ud nu~" sagde sebastian i en rolig tone, for selv om han gjorde det han gjorde så kunne han ikke føle kærlighed eller sexuelle følelser for andre, dog kunne han virkelig godt lide hvordan den unge herre så ud nu.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Jul 28, 2010 19:49:29 GMT 1
Ciels spinkle hænder knugede om nakken på Sebastian.. Hans hjerte hamrede løs, og han følte sig nervøs, samtidig med at hans krop var ifærd med at forrårde ham.. den havde sit eget liv.. Ciels stemme var ikke rigtig gået i overgang jo, så naturligvis havde han da heller ikke haft nogle seksuelle drifter... Ciels øjne spærrede sig op, ganske kort, da Sebastian komplimenterede ham på den der provokerende måde... Kinderne antog straks en kraftig rød farve, og den yngre dreng kastede sin pande ned i skjul mod Sebastians skulder.. "Løgner...." hviskede han ud imellem sine støn. "... Som før... der var ~~ det også løg~n.... ikke?" Ciels sætning var brudt op grundet nogle undertrykte støn.. "Kan d~u overho~hovedet føle noget...?" lød det hviskende ud imellem stønnene endnu engang.. Men... Sebastian kunne jo føle irritation, og had også? han hadede jo hunde... Men kærlighed... Nej, Ciel mente ikke, at Sebastian kunne føle den slags.. han var jo dæmon; og Ciel var så firkantet, at hans underbevidsthed så dæmoner som et så simpelt væsen, som der stod skrevet i fablerne hans mor læste op for ham som barn.. uhyggelige grumme væsner... Han glemte at tage det i betragtning, hvor meget Sebastian tilsyneladende elskede katte..
|
|
|
Post by Sebastian on Jul 28, 2010 20:01:52 GMT 1
Sebastian holdte sit rolige blik, men kunne ikke lade hver med at smile svagt over det den anden sagde først. Han rystede kort på hovedet og ånede let ud. "detsvære nej, men jeg har nok nydelse i at se dem i denne situation" svarede han roligt igen. Den herlige lyd, eller rettere lyde som den unge herre kom med gjorde han glad og han kunne mærke at han nok snart skulle gå videre til fase 3. Han kørte nu sin anden hånd op på den andens brystkasse og fik roligt fat på den andens brystvorde hvor han så begyndte at røre ved den idet han tog hovedet hen og gav den anden et slik for at igen at høre hvordan den unge herre reagerede.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Jul 28, 2010 22:04:56 GMT 1
Ciels hjerne gik kort i stå ved Sebastians ord... Hvad? Med et hårdt ryk, skubbede Ciel sig væk fra Sebastian, så godt han nu kunne, da dæmonen jo både var større og stærkere end ham selv.. det lykkedes ham kun at komme ned på madressen at sidde, således at Sebastian måtte være nødt til at trække sine fingre ud... I selv samme nu, slyngede Ciel en svidende lussing direkte mod Sebastians kind. "Skal jeg citere Dem fra tidligere?!" hvæste han med en let rødmen i kinderne, og et anstrengt åndedræt. "jeg er forelsket i dem... De tænker nok at dæmoner ikke kan ligeså meget som en almindelig dødelig kan." Ciel forsøgte at kravle væk fra Sebastian. "Var det måske ikke hvad De sagde?!" Ciels stemme var hævet, vred at høre på... Hvad havde Sebastian gang i? Hvad af de ting han havde sagt, var sandt?
|
|
|
Post by Sebastian on Jul 28, 2010 22:33:25 GMT 1
Sebastian blev helt tavs, havde han lige afsløret sig selv?... fuck hvad gjorde han nu han måtte finde på noget hurtigt, men han nåede knap nok at tænke sig om før han fik en lussing smit lige i hovedet. Han havde et roligt blik på den anden idet han sænkede hovedet lidt og lagde det lidt på skrå med et lille smil. "jeg sagde det fordi jeg ville have det til at passe.." svarede han roligt den unge herre igen. "det er sandt jeg ikke kan føle nogen former for kærlighed den sexuelle vej, men jeg sagde det også fordi jeg netop gerne vil forstå mig ind på det og forsøge at føle mig ind i det" svarede han så igen idet han roligt rettede noget hår om bag sit øre. Nu var hele moodet ødelagt totalt og det var lidt hans egen skyld, hvorfor røg det også lige ud af ham? så kan en dæmon altså også fejle en gang i mellem. "de er den mest interresante og spænnende person jeg nogensinde har mødt og så er deres shjæl meget speciel"
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Jul 28, 2010 22:45:59 GMT 1
Ciels spinkle arme trak fat i dynen, trak den så godt han kunne op over sig selv forneden. "Sebastian. Lyver du? fortæl mig sandheden. Det er en ordre." Ciel så spidst på Sebastian... seglet i hans øje glødede let... ligenu havde han jo ikke eyepatchen på.. Han ville vide om Sebastian talte sandt.. om dæmonen havde følelser, eller ej... Og da det nu var en ordre, var Sebastian nødt til at adlyde.. umiddelbart kunne Ciel ikke finde nogen smutvej i sin ordre, som Sebastian kunne benytte... Sebastian var tvunget til at fortælle nu... og egentlig var Ciel ret nysgerrig.. hvordan foregik det der med dæmoner?
|
|
|
Post by Sebastian on Jul 28, 2010 23:04:32 GMT 1
Sebastian kunne ikke smutte udenom nu, tiden var også gået ud så den tidligere ordre var allerede udløbet og Ciel havde atter magten over ham og kunne stort set få ham til alt igen. han nikkede svagt idet han kort lukkede øjnene men førte så sit blik hen på ciel igen. "jeg er en dæmon som de jo nok ved, jeg kan ikke føle nogen form for kærlighed overhovedet, hvis det altså omhandler de sexuelle veje, de ved selv hvor tosset jeg er med katte men det er en helt anden form for kærlighed, det jeg sagde til dig tidligere med jeg elskede dig var tomt kærlighed, jeg sagde det fordi jeg ville forsøge at forstå mig ind på emnet, det lykkedes men vi kom ikke så langt... kærlighed er en meget svær følelse at forstå og forsøge at lære.." afsluttede han idet han kom med et kort suk.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Jul 28, 2010 23:25:04 GMT 1
Ciel sad med et lidt snerpet blik hvilende på Sebastian.. "Snedigt... der fik De mig næsten... Forsøg ikke på det igen... Jeg holder mine øjne og ører åbne, vær opmærksom på det. en fejltagelse, som den jeg begik i dag, vil ikke komme til at ske igen... Og klæd mig så på til natten." Ciels ord lød fuldkommen normale igen... lidt kolde, men rolig i stemmen.. Hans blik var dog en anelse tomt. Pffh.... Nej... Jeg var vist for naiv der... Jeg har virkelig ingen.... slet ingen... Han så væk fra Sebastian... stadig hamrede hans hjerte, og kroppen føltes underlig sårbar og varm... som om huden ønskede at blive omfavnet af Sebastian igen, til trods for, at Ciels hjerne benægtede det.
|
|
|
Post by Sebastian on Jul 28, 2010 23:31:17 GMT 1
Sebastian lænte hovedet kort frem og rejste sig op idet han fandt herrens soveskjorte frem og rystede den kort idet han lagde den omkring ciel hvorefter han så lukkede den roligt lidt efter lidt. uden et ord stillede han sig op og afventede at ciel lagde sig ned så han kunne putte dynen omkring ham. Lige nu kunne han kun håbe på et mirakel for at han kunne få det han ville have haft, men det skete vist ikke for dæmoner så han stod bare der med et roligt blik og betragtede let den unge herre.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Jul 29, 2010 0:00:08 GMT 1
Ciel lagde sig, så Sebastian kunne komme til at lægge dynen om ham.. Ciel så ikke på sin butler, men mærkede bare dynen når Sebastian ville lægge den over ham. "Forsøg ikke på sådan noget igen! pffh! Den dag katte kan flyve... det er lige så umuligt, som at De ku få lov til den slags! så hold Dem i skindet, og det er en ordre, hvis der skulle forekomme tvivl derom. Er De indforstået med det?" han så op på ham med rolige, og alligevel kolde øjne..
|
|
|
Post by Sebastian on Aug 23, 2010 16:07:34 GMT 1
klokken slog 12 og sebastian skævede kort over på uret, men han kiggede igen tilbage på den unge herre hvorefter han puttede dynen omkring ham og tog lysestagen med lys som efterhånden var brændt godt ned og han rettede sig så op hvorefter han sendte sin herre et mindre smil idet han samlede den ene hånd op foran på hans brystkasse og bukkede let. "yes my lord.... godnat" sagde han lidt efter og gik så mod døren hvorefter han let åbnede den og skævede så kort tilbage på Ciel idet han så gik ud af rummet og lukkede døren roligt efter ham, nu gik han ned af gangen med et svagt smil og han tog lidt hår om bag øret hvorefter han pustede lysende ud og væk var han i mørket.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Aug 23, 2010 16:21:49 GMT 1
Da Sebastian havde forladt rummet, lå Ciel alene tilbage i mørket... Hans krop sitrede... Hans hjerne brændte.. Kort fik han en trang til at græde... Af foragt over sig selv, rullede han sig sammen og trak dynen op over hovedet... Hvad gik det ud på? Hvorfor havde Sebastian gjort sådan? først sagde han, at han følte kærlighed for Ciel... og så bagefter sagde han at dæmoner ikke kunne føle?...... Ciel forstod det ikke... Hvordan havde Sebastian det overhovedet? Kunne en dæmon føle? Kunne den ikke? Men han elskede jo katte... så... han kunne vel godt føle?
Ciel faldt i søvn, og hans tanker fortsatte i drømmenes spind..
Ciel befandt sig i et mørkt rum.. eller, rum og rum... der var hverken gulv, loft eller mure.. Kun mørke, mørke og atter mørke.. Ciel hang midt i det hele... nøgen og blottet uden sin eyepatch.. Hans øjne åbnede sig langsomt, men der var intet at se.. "Sebastian!!" kaldte han... Men der kom intet svar... Han råbte igen... igen og igen, men der var ingen hjælp at hente... Pludselig blev mørket brudt af et skarpt lys langt borte... Ciel begyndte at løbe, selv om det var ham umuligt at finde fodfæste.. Langsomt nærmede han sig... i døren stod der en mørk skikkelse, som forekom Ciel så velkendt.. Han satte farten op. "SEBASTIAN!!" råbte han... Han nærmede sig, men da han blot var få meter derfra, brød Sebastian i brand... Hans hud begyndte at smelte, og forfærdet bakkede Ciel tilbage med et forskrækket skrig.. Sebastians smilende ansigt begyndte langsomt at smelte under det glohede flammehav... Ciel mærkede sine indvolde vende sig, i det han løb det sidste stykke, og forsøgte at slukke ilden... "NEJ!!! IKKE MERE!!! IKKE OGSÅ DIG! SEBASTIAN!! SEBASTIAN!!! SEBASTIAN!!! SEBASTIAAAN!!!"
Hans skrig blev ægte, og i søvne var han begyndt at hulke og nærmest hyperventilere i den mørke nat..
|
|
|
Post by Sebastian on Aug 23, 2010 16:31:24 GMT 1
døren til værelset blev slået op i en volsom fart og ind kom både finnie, Mairin, bard og sebastian ind, selvfølgelig var sebastian den første der kom ind og var allerede henne ved Ciel hvorefter han tog fat i ham så han lå på Sebastians ene arm idet han fik sat ham en smule op "unge herre... unge herre!" kom det fra en lettere overrasket Sebastian idet han forsøgte at ruske svagt i ham for at få ham vækket, mens de andre stod og så på og spurde ind til om han var oka osv.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Aug 23, 2010 16:38:17 GMT 1
Ciel vågnede med et sæt da Sebastian ruskede mildt i ham.. Hans læber slap et højt skrig, og de vildfarne øjne søgte flygtigt rundt i lokalet efter et sted at søge ly for de skumle nattetimer... Hans åndedræt var hurtigt og panisk, og hans spinkle krop var badet i sved efter det forfærdelige marreridt... Han kunne ikke se meget i mørket, og han kunne ikke helt finde ud af hvad der var op og ned.... urhg.... Han fik en forfærdelig trang til at kaste op, men det var som om det bare var en fornemmelse der hang i hans hals, og hverken ville op, eller ned.
|
|
|
Post by Sebastian on Aug 23, 2010 16:45:24 GMT 1
Sebastian fjernede lidt hår fra Ciels pande hvorefter han kom med et mindre smil over at han vågnede. "unge herre er de oka!?" kom det næsten helt panisk fra Finnie mens Mairin nikkede og bard bare stod og kiggede bekymret på. Sebastian fik sat ild til nogle lys som han stilte på natbordet ved siden af sengen for at få lidt lys i rummet hvorefter han atter satte sig i sengen igen og kiggede hen på Ciel med et mindre bekymret blik.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Aug 23, 2010 17:05:47 GMT 1
da der blev tændt lys, mindskede Ciels pupiler sig, og han fik sig sat op.. hans åndedræt var lidt hurtigt, og udtrykket i hans ansigr vildfarent... Han så på Sebastian, så hen mod sine 3 andre tjenere, som han uden at tænke videre over det, sendte et blik, et udtryk, et ansigt, som kunne dræbe. De gav alle en forskrækket skrigelyd fra sig, inden de undskyldende stak af igen... Ciel lod sin hånd glide op og dække for sine egne øjne... han brød sig ikke om at have flæbet sådan i søvne... det var da ynkeligt... Hvorfor var de kommet? Havde han mon skreget?
|
|