starts with a "goodmorning"

[Lune]

Solen var endnu ikke vågnet fra sit hengemte leje et sted ude i horisonten, og alt fremstod mørkt og trykkende udenfor. Sneen var faldet for nogle uger siden, og havde taget meget af Lunes opmærksomhed de første par dage. Han havde leget ude i sneen, men var da blevet syg og havde siden været sengeliggende.
Den unge dreng, lå nøgen i sin seng, kun hengemt i en åbenstående, meget tynd bomuldsskjorte. han havde haft feber aftenen forinden, og var derfor nødt til at kunne komme af med noget af alt den varme. Dynen var dog langt fra afslørende, og lå som en tyk, tryg hånd over hele hans svækkede krop. De mørke, rødbrune hårlokker lå bølget, og lidt uglet, ud over den bløde edderdunspude, der var så smukt betrukket med det fineste silke. Lune havde haft et forfærdeligt marreridt, og var vågnet nogle gange.. hver gang havde han grædende kaldt på Cole, som hver gang var dukket op, og beroliget ham, til den febertalende dreng endnu engang var gledet ind i søvnens bløde rammer.
Men nu var det morgen, og tid til at stå op. Det nyttede jo ikke at sove hver eneste dag væk, og Lunes feber var desuden faldet så meget, at han ikke nødvendigvis behøvede at være sengeliggende hele dagen.
han virkede ret lille, som han lå dér i den enorme himmelseng med de vinrøde gardiner som forhæng. værelset var med store vinduer, som dog var gemt væk under samme slags gardiner, som dem der hang foran sengen. Ellers stod der et lille natbord med en 5 armet lyssestage, et skrivebord henne mellem to vinduer, en stor stol bagved, polstret med mørkerødt silke. Midt i rummet var der stilt et stuebord, skåret ud i smukt, mørkrødligt kirsebærtræ. rundt om det lille firkantede bord, var 4 små lænestole, som både havde en smuk udformning, smukt chacardpostring og frynser i bunden. Ja, alt var smukt og stilrent.. gulvet var af hvidt marmor, og fremstod så rent og uskyldigt i det store rum. Langs væggene var der både bogreoler, samt andre hylder, hvorpå alverdens legetøj stod. alt lige fra heste skåret ud i træ, til modelskibe og bamser. Det meste fra Phantomhive.
for enden af sengen stod der foruden en stor kiste, hvori der også var fyldt med legetøj.. Lune brugte det ikke rigtig mere, men det hændte dog i ny og næ, at han legede med noget af det. trods alt var han kun lige fyldt 14. værelset indeholdt også to store skabe, hvori der både var sko og påklædning.

[cole]

Cole Var lige blevet færdig med alle hans morgenrutiner og besluttede sig for at det var på tide at får den unge herre op af sengen.
Cole havde været meget bekymret for Lune da han havde været syg, men det så endelig ud som om at han var på vej til at blive rask.
Lune satte det sidste service på bordet, tjekkede at morgenmaden var klar og gik derefter mod Lunes værelse som lå for enden af en lang gang i det store palæ.
Han bankede på og gik ind.
Lune lå stadig i sin seng.
Cole gik direkte over og trak gardinerne fra.
"Godmorgen unge herre. Har de sovet godt?"
Han gik over til skabet og fandt nogen klæder frem som han lagde på senge kanten.
Stille gik han over til sengekanten ved siden af Lunes hoved. Han lagde hans pande imod Lunes. "Feberen ser ud til at næsten at være væk" Han smilede kort mens han stadig bevarede hans seriøse ansigts udtryk.
Han tof stille dynen af den lille dreng, stille kom hans spinkle krop til syne. Cole vidste at Lune hurtigt ville begynde at fryse, så hurtigere end Lune kunne nå at overhovedet tænke på at dynen var væk havde Cole allerede puttet en skjorte og et par bukser på ham.
Han knappede skjorten og gav Lune resten af hans tøj på. Han redte hurtigt Lunes hår og flettede det.

[Lune]

Lune vendte sig om på siden, da Cole hilste godmorgen.. han brummede snerrende noget.. han ville da ikke op nu..
Men snart var dynen væk, og snart var hans overkrop dækket af en ren bomuldsskjorte, og han var iført både sokker og knæbukser af fint chacard. Mørkerødt. Lune sad på sengekanten med et søvnigt udtryk, mens Cole flettede hans hår.. han var straks fuldt påklædt, og han lod sine smalle fingre blidt køre over det bløde silke, som hans kravat var lavet ud af.
"... Silke..." sagde han med et let lille smil.
"Neh... Cole?" han så op på butleren, mødte dennes helt isblå øjne.
"Kan man egentlig vaske blod af silke?" hans smil lukkede øjnene svagt i... Langsomt begyndte han at bide hårdt i sin underlæbe, og kort efter løb der en dråbe rødt blod ned over hagen.. det slap hagespidsen, og påbegyndte et fald ned mod den dyre, hvide silkekravat.

[cole]

Cole nåede lige præcis at reagere og gribe blod dråben før det ramte den meget dyre silke.
"Det var meget tæt på unge herre, pas bedre på en anden gang, blod kan nemlig ikke komme af silke" Cole gav Lune det venlige smil han altid kom med, selvom han inders inde havde lyst til at slå den lille møg unge.
Det kunne godt være at Cole holdte meget af Lune og skulle beskytte ham til den dag han dør, men nogen gange havde han lyst til at smide den lille unge ud fra øverste etage!
Han tørrede resten af blodet væk fra Lunes læbe.
Han førte Lune ned til spise salen hvor han placerede ham i den store stol for enden af bordet, han forlod kort rummet og kom tilbage med en rulle vogn foran sig.
Han stilte vognen lidt væk fra Lune, han havde nemlig væltet vognen med vilje før hvilket efterlod et kæmpe rod til ham og Violet.
Han skænkede en kop te og placerede den på bordet foran Lune. "Dagens te er English breakfast. Og morgen maden består af scones og blødkogte æg. Og til desert er der et styk Sara Bernhard kage"
Han satte tallerkenen med scones foran lune, rettede en smule på bestikket, lagde en serviet på skødet af Lune og satte et æg ved siden af tallerkenen.

[Lune]

Lune skuttede sine skuldre, så bare mut væk... nå.. Han rejste sig langsomt, da Cole eskorterede ham til spisesalen..

Den store spisesal fremstod smukt i de tidlige morgentimer. Gardinerne var trukket for, hvilket dog ingen forskel gjorde ligenu; der var alligevel ikke lyst udenfor endnu..
"Jeg er ikke sulten.." mumlede han lavt.. han lænte sig tilbage i stolen, sank en smule sammen og hvilede sit hoved på hånden, og albuen på armlænet..
han så på Cole, så tilbage på maden.. han samlede kniven op fra bordet, hvorefter han bare sad og betragtede den..
"Neh.. Cole? Kan man slå i hjel med den her?" han så op, fik øjenkontakt med de isblå øjne igen... et svagt smil bredte sig over hans kinder, inden han skubbede til tekoppen med knivspidsen, så den væltede...
"Den virker så... skarp... og alligevel sløv.." mumlede han... få sekunder efter, rettede han sig op og smækkede i hastig fart kniven ind i det blødkogte æg.
Han rejste sig så stolen væltede bag ham, og satte i løb hen mod døren der førte ud af spisesalen.. hans hjerte hamrede stærkt, og øjnene flakkede... kunne han nå ud af døren, ville han stikke af så hurtigt han kunne

[cole]

Cole sukkede, han måtte vente med at tøre op efter Lune, han måtte heller løbe efter ham.
Før Lune nåede til døren var Cole allerede foran ham.
"Hvor skal de hen unge herre. De er ikke færdig med at spise endnu så vil de være venlig at tage plads igen" Cole var meget tålmodig, hvilket han også var nødt til at være når han tjente Lune.
Han tog Lune ved skuldrene, løftede ham op og placerede ham på stolen igen.
Cole tog sig tid til at rydde op på bordet og placere tingene præcis som de stod før Lunes lille ravage.
Lune sad bare der og stirrede, Cole holdte skarpt øje med ham.
"Spis unge herre, ellers ville jeg blive nødt til at give dem stuearrest" Cole smilede med et meget lumsk smil.
Han stilte sig bag Lune så han kunne holde øje med ham og tage fat i ham hvis han nu skulle prøve på at løbe igen.

[Lune]

Lune sprællede og strittede imod da Cole stoppede ham.. men det blev som Cole ville det, og snart sad Lune atter på stolen, med et bedrøvet blik på sin mad..
han sukkede, men begyndte så at pille toppen af æget.. der hvilede en dunkel aura omkring Lune.. men da Cole havde fået skænket nyt te og alt det der, spiste Lune bare lidt af maden, drak lidt af teen uden nogle indvendinger... Han sagde ikke et ord, og levnede over halvdelen..
"Jeg har ikke nogen appetit.." sagde han dæmpet.. det var ikke engang fordi Lune skabte sig nu, nej.. han var stadig småsyg, hvilket tog en del af hans appetit.. han lænte sig tilbage i stolen igen... sad bare med hovedet til hvile på den slanke hånd igen.
Der gik lidt tid, inden han så rejste sig.. let og elegant spankulerede han hen over gulvet, mod vinduet.. han trak gardinet til side, så han kunne se ud..
"Neh, Cole? solen er ved at stå op..." han så sig hen over skulderen.
"Tror du, at jeg ville kunne smadre ruden...?" han smilte svagt, inden han i ald hast greb ud efter det nærmeste, som var en vase med roser i på et lille bord... han trådte bagud og kylede vasen afsted mod ruden..

[cole]

Cole sprang frem mod vinduet, grab vasen, lavede en salto i luften, landede med lette fødder på jorden, kort efter ramte vandet ned i vasen efterfulgt af rose efter rose indtil han havde grebet alle roserne.
Han satte stille vasen tilbage på bordet og børstede et rosenblad af hans skuldre.
"Det ville være klogt at lade være med at smadre ruden unge herre, siden det ville koste dem en del penge at få skiftet den" Cole kiggede Lune i øjnene intet smil. Han vidste bare hvor seriøs han var.
Han vidste at hele denne dag ville gå som alle de andre, konstant ballade fra Lunes side, derfor holdte han sig konstant forberedt.

[Lune]

Lune sukkede tungt.
"Jeg er ligeglad.." mumlede han, inden han vendte rundt på hælen... han satte kurs mod døren ud.
"Jeg går op på mit værelse.." sagde han en smule dæmpet, inden han satte i løb..
Lune var en meget aktiv dreng, og det at gå, tog for lang tid for ham.. han løb oftest når han fragtede sig fra ét sted til et andet.
Snart var han på værelset endnu engang, hvor han først bare stod i døren, uden at vide hvad han skulle give sig til.. men han endte med at sætte sig midt på gulvet, inden han så lagde sig ned... han kedede sig... tankerne kværnede rundt inde i hovedet på ham.
så rejste han sig, gik med lette skridt hen til skrivebordet, hvorpå en vase med roser stod... han tog en enkelt, som han bar med sig da han satte sig op i den nærmeste vindus karm.. fra sit vindue kunne han se solen stå op.
"Solen skinder for sidste gang nu...
Tilbage er efterladt et hjerte itu...
Et enkelt og ganske koldt gys...
Læg låg på hele, sluk mit lys....." mumlede han dæmpet, mens han begyndte at plukke bladene af rosen..

[cole]

Cole vidste ikke om han skulle stole på at der ikke skete noget mens Lune var alene på hans værelse, men han vidste nu at han vil kunne føle hvis det nu var han prøvede på noget.
Han valgte at udnytte den tid Lune nu var fraværende på at rydde op i spisesalen.
han tog alt servicen og puttede på rullebordet, follede dugen sammen og skiftede den ud med middags dugen.
Han rullede vognen ned i køkkenet. underligt nok havde han ikke set Violet en eneste gang her til morgen. gad vide om hun passede sine pligter eller om hun nu endnu engang var taget ind til byen.
Han vaskede op, vaskede tøj, gjorde køkkenet rent og efter han havde gjort alt dette, satte han vand over til middags te.
Han tog alt vasketøjet som lå i en kurv og gik ned i varme kæleren for at hænge det til tørre.

[Lune]

Lune sad oppe i vinduet i nogen tid.. han plukkede langsomt bladende af rosen, ét efter ét... da han sad med det sidste blad i hånden, åbnede han vinduet.. han stak benene ud over kanten, lod bladet falde ned mod sneen..
"Neh, Cole.." hviskede han..
"Tror du, at ens kranie ville splatte ud, hvis man faldt med hovedet først..?" lød det ganske stille.. Han rejste sig op, stod lidt og mærkede hvordan de små fimrehår inde i næsegangen frøs til.. kulden nev i huden...
Da lod han sig falde... han væltede bare ud af vinduet, og lod sin krop suse med jorden nogle etager under... langt under... Lune lo.. højt og hjerteskærende, mens jordens frosne bund nærmede sig hastigt.

[cole]

Cole vidste med det samme at noget var galt. "har man da aldrig et øjebliks fred" tænkte han.
Cole løb udenfor og under der hvor lune faldt ned.
han stod bare og ventede indtil Lune bare faldt ned i armene på ham. "Det var ikke særlig sødt gjord unge herre" Han smilede, men Lune vidste godt at han var sur når han smilede med lige præcis dét smil.
Han begyndte stille og roligt at gå indenfor igen, og tilbage til Lunes værelse hvor han satte den unge dreng på senge kanten og satte sig på stolen ved siden af for at kunne holde øje med ham.

[Lune]

(skriv helst kusiv ved tanker, eller i *stjerner* :3)

Lune lukkede sine øjne. NU ville han slippe fri! NU ville han mærke sit sidste åndedræt! NU ville sorgen forsvinde! NU..... blev hans plan spolleret...
den unge dreng åbnede langsomt øjnene... de stærke arme om sig... nej.. Cole havde gjort det igen...!
Lune så bedrøvet op og mødte de frosne øjne.
"..... Hvorfor blandede du dig..?" spurgte han bedrøvet

[cole]

"Det ville være en dum idé at tage deres eget liv unge herre. I sær jeg ville miste noget stort" Cole indrømmede selvfølgelig ikke at han ville miste sin kontrakt hvis Lune døde og han derfor ville miste alle de fremtidige sjæle han ville kunne få serveret lige foran sig.
Hvis det ikke var på grund af kontrakten ville han være rimelig ligeglad med den lille møg unge.
Selvom han nu var nødt til at indrømme at han nu var begyndt at holde lidt af ham, også selvom han var meget belastende.
Cole sad stille på stolen, han tog en bog frem og satte sig til at læse.
Han kiggede engang imellem over på Lune for at se om han endnu en gang var ude på noget, bare for at være på den sikre side, men vendte tilbage til sin bog.

[Lune]

Lune sukkede tungt.. Det var bare ikke fair!
"Du ville komme over det hurtigt..." mumlede han, sukkede tungt.
Han lagde sig ned på ryggen i sengen, med benene ud over kanten.
"Cole... jeg keder mig.." mumlede han dæmpet.. Lune satte sig op, inden han skubbede sig selv på benene.. Han begyndte at gå rundt i lokalet.. gik hen til sin bogreol, hvor han lod blikket glide hen over de mange bogrygge.
"Neh, Cole..?" han så hen over skulderen med et forsigtigt lille smil, som dog var bredt og varmt.
"Hvor mange sekunder tager det for en bog at falde en meter?" Lige straks efter det spørgsmål, trak Lune fat i en af hylderne på bogreolen. han lænte sig bagover, trak til, og nu begyndte den enorme bogreogl at vælte... på vej ned over den naive Lune

[cole]

Cole sukkede.
Endnu engang skulle Lune forstyrre et af hans ynglings øjeblikke.
Han rejste sig op og greb fat i Lunes arm så han fik trukket ham væk fra reolen.
Han rejste reolen op og fik sat hver eneste bog på plads igen præcis som de stod før.
Han kiggede kort på Lune hvorefter han smed ham tilbage på sengen, satte sig på stolen igen og stirrede stift på Lune.
Denne gang ville han ikke have ham ude af syne.
Det var også snart tid at han fik gjort middagen klar.

[Lune]

Lune lukkede øjnene, lige inden reolen skulle ramme ham, men da spolerede Cole selvmordsforsøget.. Lune spærrede øjnene op, da han kort efter, mærkede sengens bløde linned mod sin ryg.. han satte sig op, sukkede tungt.
"Du spolere det hele... Cole..." brummede han.. Lune sagde ofte Coles navn. Han holdt af at sige det. Det faldt blødt på hans læber. I ald generelhed, brugte Lune tit folks navne, når han talte med, til, eller om dem.
Han sad lidt, inden han lagde sig ned på siden, gjorde et vrid i kroppen, så hans bluse skilte en smule på midten.. han begyndte at åbne sit tøj, da han nu vidste at Cole kiggede på ham.. Han sendte meget muligt nogle signaler, han ikke selv var klar over. Han prøvede bare at provokere Cole.. han ville have ham til at sige noget; om det så bare var at skælde Lune ud.
"Cole... underhold mig.." hviskede han, da han åbnede den sidste knap i sin skjorte.. han sukkede tungt, med en underlig lille lyd som efterfølge.. strakte sit ene ben ud over sengen, så han tabte sin sko

[cole]

Cole kiggede stift på Lune's provokerende bevægelser.
Hvis det ikke havde været Lune ville han have sprunget over ham med det samme.
Cole havde tit haft lyst til at udlive hans fantasier overfor Lune, men hans kontrakt og Lunes alder holdte ham fra det.
Så lige meget hvor provokerende Lune's opførsel var ændrede han ikke sit ansigtsudtryk, han blinkede ikke engang, og ingen ord kom fra hans mund, han holdte sig i ro og lydløs.

[Lune]

Lune lå stille lidt, stirrede bare på Cole.. han lukkede øjnene.. Hvorfor var det altid sådan?! Cole var kynisk.. han svarede han ikke altid, og var bare så passiv..
"Cole.. svar mig!" han satte sig op med et ryk og et arrigt udtryk i ansigtet..
med åbenstående skjorte, vest og jakke, rejste han sig fra sengen, smed tøjet på gulvet, gik over til sit skuffedarius.. her åbnede han en skuffe, hvor han fandt en lang pisk frem.. ikke som en ridepisk, men en af dem der bliver brugt i cirkus.. han havde fået den af sin far engang hvor de havde set et cirkus. så havde faderen købt den pisk de havde brugt i nummeret med hvide tigere, da det havde facineret Lune så meget.. siden da havde han bare haft den.. han foldede den ud, og så med et diabolsk blik på Cole.
"Neh, neh Cole! Underhold mig!" halvråbte han, efterfulgt af en hysterisk latter.. han svingede den lange læderpisk afsted mod den kyniske fyr med de isblå øjne.. den ville ramme hårdt ned over hans lår, hvis han ikke flyttede sig.

[cole]

Cole sad stift og ventede på at pisken ville ramme ham, han var fast besluttet på ikke at sige et ord!
Lune svingede pisken, og Cole stirede stift i øjnene på Lune, pisken rammede han lår hårdt, men han sagde ikke et eneste ord.
Han vred dog sin tunge en smule og udbrød et lille 'av' inde i sig selv, men han var fast besluttet på at han ikke ville reagere på noget som helst overhovedet.
Han vidste dog godt at Lune ville blive sur og bare piske ham endnu mere, men han ville "straffe" Lune for at have gjort hvad han gjorde, og hans straf var stilhed, en pinefuld og kedelig stilhed.