Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 16, 2010 21:46:47 GMT 1
Ethels læber glider op i et moret smil og hun skubber til en hårlok af hendes hår. "Hun er ganske klar over det - men højst sandsynligt fejler blikket også noget." Bemærkede hun med et svagt grin og lod langsomt dørhåndtaget trække sig ned. Hun kaster et sidste blik på tjenernes målløse ansigter og det morer hende. "Det er der - hvis det skulle blive nødvendigt." Ethel sender hertugen et lille skævt smil og skubber nu døren helt op og viser vejen op til den øverste del af huset. Hendes hjem. Døren bliver åbnet og Ethel holder døren åben. "Velkommen."
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 16, 2010 22:30:35 GMT 1
"Det bliver nødvendigt, miss, for jeg har ikke i sinde a lade de to kvajpander komme længere end til køkkentrappen!" Han vendte sig mod de to tjenere med et overlegent blik. "Og hvis jeg så nok en gangmå bede de herrer om at forføje sig, vil jeg selv finde hjem!" Et øjeblik brussede vreden ud af hver porre af hans krop, men så beherskede han sig og vendte sig køligt om. Den eneste, der var i stand til at svare, stod nu frem badet i sved. "M-mylord, d-det er Deres sekretærs udtrykte ordre, at De ikke lades alene et eneste øjeblik efter det mordforsøg, og..." Han bliver afbrudt brat, da hertugen snurrer rundt på hælen og stirrer på ham med et blik der kunne få månens lys til at gå ud. Tjeneren rystede og trak sig et par skridt tilbage. Den hidtil bevidstløse mand kom langsomt til sig selv, men selv han fattede sig og veg skræmt bort, mens hertugen tordnede frem mod dem i et raserinfald, han havde undertrykt lige siden den uheldige episode med den løbske vogn. "Så kan I passende fortælle mr. Morton, at såfremt han ønsker at sikre min person, bør han sende kavalerer af en ordentlig standart, og ikke en flok småpiger, der dåner ved tanken om dæmoner! Hvis han er så opsat på at se mig bevogtet, må han jo komme hertil selv i stedet for denne farce!" "M-men mylord, vi fik ordrer på at..." Han afbrød sig selv med et skrig, da hertugen greb om håndtaget på sin stok og nede på selve stokken og skilte de to ad i et glimt at stål, hvorpå han holdt en glintende rapier frem mod dem. "Og forsvind så!" Tordnede han, så han kunne have vækket hele gaden. De to kom halvt løbende, halvt faldende i gang og spurtede af sted så hurtigt de kunne. En lok af hertugens hår havde revet sig løs og dinglede ned foran hans ene øje. Med en hurtig bevægelse var rapieren gemt af vejen igen, og han vendte sig mod Ethel igen ganske rolig og under kontrol, mens han trak en hånd gennem sit hår, så det igen kom i orden. "Jeg beklager meget, miss Cartwright, at De måtte være vidne til dette, og jeg håber ikke, jeg har skræmt Dem. Det er et spørgsmål om et internt opgør, der har naget mig gennem den senere tid, og jeg tror, jeg har begået en stor fejl lige før ... Men det må morgendagen vise, når jeg skal mødes med min sekretær igen ... For nu vil jeg lade det være op til Dem, om De stadig ønsker mit selskab, eller om De blot vil gå ind og lukke døren bag Dem." En uvant usikkerhed var at læse i hans grønne øjne; en usikkerhed, han altid havde skjult i sit indre, men aldrig havde vist til nogen, ikke en gang sin egen familie. Han havde været tåbelig at lade sin vrede løbe af med sig, men han følte sig mere fri, end han havde gjort det de sidste mange dage, om end Ethel muligvis ville være skræmt til døde af hans udbrud.
(en rapier er et let, tyndt sværd, der er eminent til at stikke folk ned)
//frys
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 13:46:21 GMT 1
Ethel lænte sig let op af døren, mens hun forbavset fulgte opgøret mellem hertugen og hans tjenere. Hertugen havde mere temperament end hun havde regnet med, men det skræmte hende ikke. Tvært i mod. Hun bed sig svagt i underlæben, mens et svagt grin kom ud over hendes læber, da tjenerne løb væk fra dem, som om fanden var i hælene på dem. Hun var overbevist om, at hun ville være en dobbelt så god beskyttelse for hertugen end dem - og hun var end en kvinde! Hun forstod dog bedre end nogle irritationen ved at være afhængig af andre. "De skal ikke beklage. Jeg tør sige, at jeg forstår Dem." Erklærede hun med et svagt smil og åbnede døren helt op denne gang, mens hun lader hånden vise vejen ind, som invitation til ham. Opgøret var ikke en grund til ikke at lade hertugen komme ind i hendes hus, overhovedet. Hun var hurtig til at opsnappe usikkerheden i hans blik, men hun kommenterede det ikke. I stedet sendte hun ham bare et lille varmt smil og nikkede op mod trappen. En dør åbnede sig længere henne af gangen og afslørede en ældre kvinde, som stak hovedet ud. Hun nikkede hurtigt til Ethel og derefter blev øjnene større ved synet af Lord Hampshire. "Mylord." Hviskede hun stille og nejede dybt for ham, før hun forsvandt ind i rummet igen med et blik på Ethel. Tjenestepigen i dette hus skulle nok holde et øje med dem.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 13:53:31 GMT 1
Hertugen følger efter Ethel ind og letter på hatten med et lille buk mod den gamle dame, da hun kikker ud. Derpå vender han sig mod Ethel med et stille smil. "Tak, miss Cartwright." Han sætter stokken ind i albueledet og klemmer sammen om den, mens han tager handskerne af.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 13:58:09 GMT 1
Ethel rystede blot på hovedet med et lille smil. "Ingen årsag Mylord," svarede hun blot og hang hatten hen over stumtjeneren inde for døren. Den lille jakke udenover den hvide skjorte blev også knappet op og hængt pænt på stumtjeneren. Så vendte hun sig mod trappen og gik op af den. "Det er heroppe jeg befinder mig. Kunne de tænke Dem té?" Hun åbnede døren til husets øvre etage. (beskrivelse længere oppe).
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 14:02:41 GMT 1
Han forsøgte at nå at fange hendes jakke og hjælpe hende af med den, men hun var for hurtig. I stedet måtte han nøjes med at lægge handskerne på en komode og følge efter hende op ad trappen. "Jo tak, det kan jeg ikke sige nej til," svarede han hende venligt, mens hans blik hastigt gled rundt i søgen efter en tjenestepige, der knne agere som anstandsdame.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 14:09:55 GMT 1
Ethel åbnede døren og trådte ind i gangen. Hun opfangede hertugens søgende blik og det fik et smil til at glide over hendes læber. "De er meget korrekt, Lord Hampshire. Jeg forsikrer dem, at tjenestepigen holder alle sanser ved lige, men jeg er mere frit stillet end Dem. De burde løse op om Deres skuldre og Deres fremtræden. Det klæder Dem, og de er ikke blandt Londons indbyggere i øjeblikket. Kun mig og mig skal De ikke bekymre dem om. Jeg foretrækker det andet," Sagde hun smilende og så roligt på ham, før hun førte ham ind i stuen. Køkkenet kunne ses fra den pæne stue, og Ethel gik derud og satte over til té.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 14:18:20 GMT 1
Hendes ord overraskede ham, og han var ikke i stand til at skjule det. Et øjeblik stod han blot målløs og så efter hende; så tog han sig sammen og fulgte efter hende. En tanke inde i hans hoved spøgte og fortalte ham, hvor absurd og forkert hele situationen var. En kvinde i bukser, der lavede te i sit eget hjem mens tjenestefolkene ikke var at se. Han burde have fundet det under sin værdighed, han burde være gået ... men noget ved Ethel hjemsøgte ham, og han følte sig tvunget til at blive, til han fandt ud af, hvad der var så anderledes ved hende ... Og ikke kun anderledes, fordi hun var klædt som en mand og klarede sine tjeneres job; nej, der var noget mere, om han ikke kunnesætte fingeren på. Tør i munden, forsøger han at tage sig sammen. Omsider lykkes det: "Skal jeg hjælpe Dem med noget?" spørger han en anelse usikkert. Han er stadig meget stiv i kroppen og opretholder sin fine facade, men han føler noget af sig krakelere ved hans spørgsmål. OG han bryder sig ikkeom det.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 14:25:19 GMT 1
Ethel satte téen over og vendte sig derefter mod Lord Hampshire, som stod og så mere eller mindre overrasket ud. Det morede Ethel og det var til at læse i hendes smil. Hendes dybe krøller lå pænt omkring hendes ansigt og hendes øjne mødte hans. Hun lagde armene over kors og hovedet lidt på skrå, mens hun betragtede ham gøre sig klar til at sige noget. Et svagt skævt smil lå over hendes læber. "Hjælpe? Jeg tror det hele er klaret, ellers tak Mylord. Vil De ikke slå dem ned? Téen er klar om et øjeblik." Hun rakte hånden mod en af de fine lænestole i stuen for at vise ham vejen. Derefter gjorde hun téen klar og gik ind til ham, og rakte ham den. I sin foroverbøjede bevægelse, lod hun blikket hvile på ham og spurgte så: "Lord Hampshire, vil de føle dem bedre tilpas, hvis jeg skiftede til kjole?" Hun sendte ham et smil og rettede sig derefter op.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 14:31:34 GMT 1
Han gjorde, som hun sagde og satte sig tavst. Han tog imod koppen kun en smule distraheret, der dog ikke havde nogen indflydelse på elegancen i hans bevægelser. Han møder hendes blik, mens hun taler. "Jeg må indrømme, jeg finder dette meget besynderligt, miss Cartwright, men De behøver ikke gøre Dem anstrengelser for min skyld." Pænere kunne han ikke sige det, konkluderede han stadig en smule usikker. Han vidste, hvordan man skulle tale til damer, og dog gav denne ham problemer. Hun var ikke som de fnisende finker han normalt omgav sig med, og selvom hun skræmte ham næsten til døde, facinerede hun ham på samme tid, og han ønskede at vide, hvor dette bekendtskab kunne lede hen.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 14:37:00 GMT 1
Det morede Ethel at se ham være i splittelse og vise det så lidt. Hun skulle både være opmærksom og hurtigt, hvis hun ville læse usikkerhed i hans blik eller udtryk. Hun nikkede langsomt til hans svar, og valgte ikke at skifte i øjeblikket. Hun ville distrahere ham lidt endnu med sin udklædning. Hun tog fat om sin egen kop og satte sig elegant ned foran ham. Ryggen var rettet og benene pænt stillet. Hun var trods alt vant til selskabslivet og det kunne ses. Hun kunne ligeså godt have haft en kjole på. "De finder det besynderligt, Mylord. Det vil jeg vælge at tage som en kompliment." Hun sender ham et tænksomt smil, mens hun tog en tår af sin té.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 14:52:25 GMT 1
Han betragter hende med et mærkelgt blik. Som om han prøver at forlige sig med det, han ser, mens han næppe kan tro det. Det tager ham et lille øjeblik at samle tankerne, hvorpå han retter opmærksomheden mod det lille bord, hvor sukkerskålen er placeret. Han læner sig frem og tager et enkelt stykke mellem to fingre, som han forsigtigt lader glide ned i teen langs koppens kant. Han rører rundt og lægger skeen fra sig, før han løfter koppen op strittende let med en lillefinger og tager en slurk. Han betragter hende over koppens kant og gennemgår sine stikord i hovedet, hvoraf intet synes at passe til situationen. Han må tænke ud af boksen. Med rolige bevægelser, sætter han koppen fra sig og læner sig lidt tilbage. "Hvor tit bevæger De Dem omkring i gaderne i denne påklædning, miss?" spørger han roligt, mens han placerer sine arme og hænder i en tillidsfuld position; alt sammen indstuderet i timerne på kostskolen.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 14:58:38 GMT 1
Hun møder hans øjne med sine og smiler næsten til ham gennem blikket. Hun tager endnu en lille tår af koppen, før hun sætter den tilbage på det lille bord. Ved hans spørgsmål, rynkes hendes bryn let i en tankefuld mine. "Når jeg har et ærinde af en speciel karakter. Jeg går ud fra, at resultatet af Deres spørgsmål vil være et par gange om ugen, Mylord." Svarede hun roligt og fugtede let sin underlæbe, mens hun fokuserede på ham.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 15:03:17 GMT 1
Hans ene øjenbryn ryger i vejret. Tydeligvis var dette ikke det ventede svar, men han fatter sig hurtigt og trækker svagt på smilebåndet. "Og hvor ofte bliver De opdaget?" spørger han med antydningen af humor i stemmen, mens han samler sine fingre mod hinanden.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 15:12:45 GMT 1
Ethel sender ham et morende smil og placerer hænderne mod hendes knæ. "Når jeg ønsker at blive opdaget, Mylord." Svarede hun roligt og ærligt med et svagt skævt smil over læberne. Dette var sandheden. Selv om Ethel var meget kvindelig i sit udseende blev hun kun meget få gange opdaget, og det var af eget ønske. Dette var et resultat af hendes evne til at spille en anden rolle og hendes færd i Londons gader.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 15:18:12 GMT 1
"Jaså ... Tilgiv mig, miss, men jeg er stadig forbavset over ikke selv at have genkendt Dem ... Når jeg ser Dem nu her, kan jeg ikke undgå at se, hvor elegant og feminin De er ... De er uden tvivl en dygtig skuespillerinde, hvis De kan slippe af sted med dette nummer så ofte!" Han sendte hende et smil, en smule lusket, før han slog blikket ned og tog endnu en slurk af sin te.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 15:22:04 GMT 1
Et tilfredst smil gled hen over Ethels læber ved hans ord om ikke at have genkendt hende. Så var alt som det skulle være. Ved det næste hævede hun øjenbrynene en smule og fangede hans blik, før han slog det ned. "Et mere tydeligt kompliment, Mylord. De skal have tak." Hun sendte ham et mere sensuelt smil denne gang, før hun tog endnu en slurk af hendes té. "Og så endda i bukser." Lød det stille fra hende efterfulgt af et morende smil.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 15:28:14 GMT 1
En kortvarig latter undslap ham. En latter så dyb, højlydt og indbydende, den skræmte ham selv, og da den rungede under loftet og fik lysekronen til at skælve, bed han hurtigt af og strammede læberne en smule sammen. Han tillod normalt ikke sig selv at le, netp fordi hans latter var så voldsom. De få, der havde hørt den, blev enten skræmte af ham eller gjorde nar ad ham, hvorfor han foretrak at forblive alvorlig. Han overvejede hvorvidt han skulle undskylde for sit brøl, men nøjedes med blot at ryke uroligt på sig i sædet og undgå hendes blik. "Om end De er temmelig uortodoks, miss Cartwright, ejer De meget ynde og en fortræffelig humor," nærmest mumlede han, så man næsten skulle tro, det var til ham selv.
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 17, 2010 15:37:31 GMT 1
Ethel blev ikke overrasket over det høje udbrud, nærmere forbavset. Hendes øjenbryn hæves en smule, men ellers lo hun bare med ham. "De har en fortrinlig latter, Mylord. Synd at De så hurtigt bliver alvorlig igen." Lød det fra hende med endnu et lille grin, før hun bare smilede over hans usikkerhed efter latteren. Hun bøjede let hovedet til det næste, som et tak. "Jeg kan kun sige i lige måde, Mylord." Hun tog endnu en slurk af téen og rejste sig derefter op. "De må have mig undskyldt, jeg vil gå ind og skifte til kjole. Kjoler er stadig mere vante for mig." Hun sendte ham et lille smil, bukkede let, og forsvandt så ind i rummet ved siden af.
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 15:53:35 GMT 1
Han kan ikke lade være med at smile ad hendes kompliment og kommentar, og da hun bukker for ham, kan han ikke holde latteren tilbage længere. Han sidder og klukker let for sig selv, mens hun er inde ved siden af og forsøger at tænke igennem, hvad der er sket denne aften.
|
|