Ethel Cartwright

[Ethel]

Dybt inde i Londons mørkere gader ligger et ældre rækkehus. Helt oppe i toppen findes en lejlighed, Ethel's lejlighed. Den er godt skjult og man skal op af en vindeltrappe for at komme derop. Ejeren af ejendommen hed Mrs. Browning og kom fra middelklassen og arbejde hårdt for at opretholde ejendommen, men det hjalp gevaldigt at Ethel boede der, da hun hjalp til med penge i stor grad.
Når man åbnede den hvide dør befandt man sig i en lejlighed af middelstørrelse. Den var fint indrettet, ikke overdrevet, men den gav et tydeligt præg om at være velhavende. Flere fine arvede møbler prægede dagligstuen, som man trådte ind i efter den lille gang. Udover det fandtes et køkken, badeværelse og soveværelse + ekstra værelse.

Ethel låste med lethed døren op og lod Ciel træde ind først.
"Velkommen. Lad mig finde noget tørt tøj til Dem, hvis jeg har. Ville det være et stort problem, hvis De fik en ældre pyjamas jeg har liggende?" Spurgte hun med rynkede bryn og et svagt smil. Det var vist alt hun havde i mindre størrelse. Hun lukkede døren bag dem og hængte begge deres kapper op på den sorte stumtjener i gangen.

[Ciel Phantomhive]

Ciel trådte ind bag Ethel.. han blev dog stående henne ved døren, eftersom han jo stadig var gennemblødt - dog var meget af vandet frosset til is efter den kolde gåtur, og hans hår sad nærmest stift ned i totter fra hans hoved.
"Nej, det er fint." han nikkede let..
Han havde fået samlet sin stok op på vejen, som han nu holdt i den ene hånd..
Han blev stående hvor han stod, og betragtede lidt lokalet.. ganske nydeligt.. ikke så fint som på hans eget palæ, men det gik an.
Ciel tænkte ikke videre over at Sebastian ikke var til stede.. Sebastian ville straks have taget sig af alt det gennemblødte tøj.. Men han var der jo ikke ligenu.. det tænkte Ciel dog ikke videre over..
Efter at have stået der et par sekunder, blev han utålmodig, inden han kom i tanke om situationen endnu engang.
Nårh ja.. han rynkede brynene.
han ventede dog for ikke at gå ind med vådt tøj..

[Ethel]

Ethel forsvandt ind i lejligheden og man kunne høre hende lukke skabe og skuffer.
"De bliver nok syg nu." Lød det højt fra hende, før hun kom ind i gangen igen med en bunke tøj i hænderne. Hun stod lidt og overvejede hvad hun skulle. Hun lagde hovedet på skrå og rettede de grå øjne mod ham med et svagt smil.
"Skal jeg hjælpe Dem af med tøjet?" Hun knælede foran ham og tog fat i hans overtøj, mens hun så spørgende på ham.

[Ciel Phantomhive]

Ciel så lidt på hende med et tøvende blik..
"Bare jakken og skoene..." sagde han så efter lidt betænkningstid.. Ciels hjerne var fortsat uskyldsren.. han tænkte ikke videre over forskellen på mænd og kvinder.. han vidste skam godt at den var der, og hvorfor den var der, men det var ikke noget han lage det helt store i.
Men grunden til at han bad hende kun tage det yderste, var skam ikke blufærdighed; nej.. hun skulle bare ikke se det pentagramlignende brændemærke der var blevet plantet på siden af hans krop... Egentlig, var Ciel jo død... han burde slet ikke leve.. men grundet kontrakten med Sebastian, var han dog stadig i live.
Ciel valgte at køre over på en mere naturlig årsag.. han lod som om at det var grundet blufærdighed.. det ville ikke være underligt, hvis en 12 årrig dreng ikke var sikker på sig selv hvad den slags angik.. selv om det måske ikke var hvad man ville forvente af Ciel grundet hans generelle opførsel.

[Ethel]

Dette overraskede Ethel lidt, men nej, det var jo ikke normalt at et barn af hans alder var blufærdig, grundet at hun var en 24-årig kvinde. Hun skubbede sit lange krøllede hår om bag ryggen og nikkede blot. Jakken blev knappet op og taget af ham, hvorefter skoene fulgte samme vej. Hun hængte jakken op og stilte skoene ind til siden. Derefter lavede hun en bevægelse med hånden ind mod gæsteværelset, som var enkelt, men pænt. Hun lagde det tørre tøj på sengen og stilte sig i døren.
"Nu laver jeg noget té og brød. Det er desværre alt jeg har lige i øjeblikket. Hvis de lyster kan De komme ud og tage del i det efter de har klædt om. Jeg har også et tæppe herude." Hun sendte ham et lille smil og lukkede så døren bag sig. Om bag døren sukkede hun let og rodede lidt op i håret. Hun gik ind i køkkenet og startede på téen, mens hun smurte nogle stykker brød.

[Ciel Phantomhive]

Ciel nikkede blot anderkendende og gik helt hen til sengen hvor tøjet lå..
Han bøvlede længe med sine skjorteknapper.. det var besværligt, og han fik dem kun åbnet med meget møje og besvær..
Han fik sig afklædt, inden han begyndte at trække i det tørre tøj.. også det var svært for ham, og han blev mere og mere fustreret over dette.. han følte sig kold og klam grundet dukkerten i søen..
Han kunne allerede nu mærke en tung og ubehagelig trækken i halsen.. jo, han ville uden tvivl blive bekymret.

Men tilsidst lykkedes det dog for ham, efter en rum tid.. han var klædt om, og allerede nu havde han det bedre..
Tøjet var for stort til den lille skikkelse; Ciel var jo ikke ret stor.. både tynd og ret lav.
Han gik på bare fødder hen til døren, som han åbnede og lidt undersøgende kiggede ud af..
Han havde stadig sin eyepatch på, selv om båndende gnavede lidt på grund af vandet..

[Ethel]

Téen var ved at være færdig og Ethel havde stillet op ved det lille bord ude i køkkenet. Hun bed sig let i læben og hældte det varme vand ned i to koppe, hvorefter hun lavede téen. Hun stilte brødet klar og hørte så døren blive lukket op. Hun kiggede ud af døren til køkkenet ud i gangen og fik øje på Ciels hoved, som undersøgende kiggede rundt. Hun smilte lidt af ham,
"Det hele er klar. Så kan De få noget i maven inden De skal sove." Hun vinkede ham hen og gik selv ind. Hun tog et tæppe i hænderne, så hun kunne lægge det over ham, når han satte sig ned.

[Ciel Phantomhive]

Ciels ører opfangede Ethels tale, og han rettede blikket hen mod hende..
Han nikkede og begav sig ud i køkkenet, hvor han satte sig ned... Ciel var ikke voldsom dygtig til at være ydmyg i sin opførsel; han var jo opvokset med tjenestefolk, opvokset med at være noget særligt.. så det kunne man vel ikke bebrejde ham?
Hans øjne tog maden i øjesyn.. ikke noget videre festmåltid, men Ciel valgte ikke at kommentere det.. han var ganske klar over, at ikke alle kunne spise så godt som han; hos ham brændte kokken altid maden på, fik det flamberet eller gjorde noget, så det blev fuldkommen uspiseligt; men hver gang, havde Sebastian en backup plan, så Ciel alligevel ville få sig et velsmagende, perfekt måltid.. sådan var hans hverdag bare! - men okay, ikke alle kunne jo have en dæmon som butler...
Hans næse syntes at opfange duften af te'en.. Earl gray... Og hvad han kunne bedømme, var det den som man købte henne på torvepladsen, i den gamle lille urtehandler.. Ganske godt valg...

[Ethel]

Ethel var heller ikke helt tilfreds med maden, hun var vant til bedre - men hun havde været en del væk på det sidste og som regel havde Mrs. Browning noget klar til hende, når hun kom hjem. Hun kunne dog ikke få sig til at vække hende op så sent og så måtte hun klare sig med hvad hun havde.
Da han havde sat sig ned, lagde hun tæppet godt omkring ham. Der var en lun varme i lejligheden, for Ethel havde tændt op i pejsen, før hun gik. Hun hadede når der var koldt, når hun kom hjem. Hun skubbede téen hen til ham og satte sig ned overfor ham, mens hun tog en bid af et stykke brød.
"Jeg må bede Dem om ikke at fortælle nogen om mig, hvis De kan undgå det - og hvis det ikke kan undgåes, så fortæl blot at de mødte en kvinde i byen som hjalp Dem. Jeg ville være taknemlig, hvis De ville gøre dette for mig." Lød det fra hende med et lille smil, men med en alvorlig tone. Hun rettede sine øjne mod ham og blinkede en gang.

[Ciel Phantomhive]

ciel tog imod teen da hun skubbede den hen til ham.. let nippede han til den.. aha.. en anelse mynte var der i den.. ikke hans fortrukne, men det var fint nok.
Han satte koppen ned igen, mens hun talte.. (det var nu dejligt at have tæppet om sig, egentlig)
Han nikkede blot.
"Som De ønsker." han nikkede blot.. Ciel behøvede jo ikke fortælle nogen om Ethel.. og hvis nogen skulle vide det, ville dte kun blive Sebastian.. Men han ville vel sikkert også dukke op når dagen gryede, for at hente Ciel.. Det skulle undre ham meget, hvis dette ikke skete.
"Dog, til egen viden, vil jeg gerne bede om Deres navn."

[Ethel]

Ethel tog en tår af téen og nikkede blot taknemligt. Det var vigtigt for hende, at han var villig til at gøre dette for hende. Hun satte koppen ned og betragtede ham lidt, mens hun tøvede. Der kunne vel ikke ske noget ved at han vidste hendes navn, hvis det var til egen viden.
"Ethel," Lød det så fra hende med et svagt smil, mens hun tog endnu en tår.

[Ciel Phantomhive]

Ciel nikkede blot.. det var nu meget rart at kende navnet på hvem man sad til bords med.
Han drak lidt mere af sin te.. hans eyepatch sad skævt i snoren, så den trykkede ubehageligt ind på det ene øre.. men det kunne Ciel ikke selv rette.. derfor nævnte han det heller ikke..
Han mærkede en kildrende fornemmelse, drejede hovedet væk og gemte underansigtet væk i en hast ned i ærmet, inden der lød et lille forkrympet nys fra ham..
han rettede sig nærmest helt forskrækket op. Så rynkede han brynene.. ja.. han ville helt klart være blevet syg den kommende dag!
Ciel vendte opmærksomheden tilbage på teen, som han igen drak af.. den trak mere i ham, end brødet gjorde...

[Ethel]

Ethel spiste resten af sit stykke med brød og betragtede ham lidt. Det var sjældent, at der var andre mennesker i hendes bolig med hende. Det var som regel kun de mennesker, som var allertættest på hende, som havde været heroppe - og det var få. Hun smilede svagt af hans nys og nikkede blot tænksomt. Han ville blive syg.
"Hvis det er i orden med Dem, vil jeg ligge mig i seng. Jeg står tidligt op i morgen, så jeg kan lade morgenmaden stå fremme til Dem," Hun så spørgende på ham med et svagt smilende glimt i øjet, mens hun rejste sig op.

[Ciel Phantomhive]

Ciel fulgte hende med blikket.. han nikkede blot inden han drak mere te..
han brød sig dog ikke om tanken med morgenmad der havde stået fremme.. Sebastian plejede jo at stå meget tidligt op, for at lave et godt morgenmåltid til Ciel.. ofte bagte han flere forskellige typer brød, hvor Ciel som oftest kun valgte en enkelt type ud af de mange.. heldigvis havde han et sultent hold af tjenestefolk på palæet, så de nød godt af Sebastians fænomenale evner i køkkenet.. især kokken.

[Ethel]

Ethel mødte blot hans smil, sendte ham et smil og nikkede derefter mod ham.
"Sov godt." Snart var hun ude på gården og inde på sit soveværelse. Overtøjet og underklæderne blev trukket af og en natkjole trukket over hendes slanke krop. Hun mødte sit ansigt i spejlet foran hende og der stod hun et øjeblik, før hun kravlede i seng. Snart var øjnene lukkede og søvnen kom over hende.

[Ciel Phantomhive]

Ciel drak teen færdig i ro og mag.. han spiste et enkelt stykke brød, men det smagte ham ikke, så han nøjedes med det ene stykke..
Derefter rejste han sig.. han følte sig dårligt tilpads, og gik derfor bare direkte ind på værelset der var ham tildelt..
Han syntes at sengen virkede helt umenneskelig lille, men hans lille krop kunne sagtens være der..
Der gik heller ikke længe før han selv faldt i søvn.. eyepatchen lå på natbordet ved siden af sengen..

[Ethel]

Ethel stod neden under det store victorianske hus, lettere gemt. Ved døren vendte hun sig mod Lord Hampshire og smilede svagt til ham.
"De skal have tak. Kan jeg byde Dem indenfor?" Spurgte hun med et lille smil og tillod sig nu at tage hatten af. Ingen gik omkring her på denne tid. Hun lagde hovedet let på skrå og lod hatten hvile ned af hendes side.

[Lord Hampshire]

Han så op ad bygningen og skjulte sin overraskelse over at finde hendes hjem i dette kvarter.
"Jeg går ikke ud fra, De bor her alene, miss?" spurgte han og så på hende. Hun havde allerede overrasket ham så meget i aften, at det ikke skulle undre ham, hvis hun selv stod for samtlige opgaver i husholdningen. Han forsøgte at abstrahere fra, at hvis hun havde en passende chaperone, ville denne ikke have ladet hende gå ud alene. Han afventer hendes svar, mens han forøger at finde ud af et passende svar.

[Ethel]

Ethel kastede et blik op af bygningen.
"Nej, der bor en ældre kvinde i bygningen også. Hun er ejeren. Mrs. Browning er hendes navn." Sagde hun og mødte hans blik med et svagt smil.
"Hun er vant til, at jeg går ud. Jeg er sikker på, at hun sover i øjeblikket og der er en trappe lige op til mig." Hun rettede sig let op igen og lod sine øjen glide hen over hans tjenere med et svagt smil.

[Lord Hampshire]

"Jeg tror minsandten denne mrs. Browning skulle have en opsang om hvad dr er passende påklædning for en ung dame ... eller hun ser måske ikke så godt, hun er klar over dette fakta?" Humoren lyste ud af hans øjne ved den sidste kommentar, og han trak sågar på smilebåndet, før han fik hold på sig selv. "Jeg vil ydermere tage mig den frækhed at antage, der er tjenstefolk i Deres husholdning, der vil kunne holde opsyn med Dem under vores samtale ..." Igen et glimt af humor, han ikke var i stand til at skjule, og tjenerne bag dem så nu begge ud til at være fra bevidstheden. I betragtning af hertugens humør, da han forlod sit hjem, var han ganske forandret nu.