|
Post by Ciel Phantomhive on Feb 6, 2010 23:14:31 GMT 1
Ciel gispede efter luft.. hans øjne var begge lukket stramt sammen.. der gik lidt tid før han kunne få gispet ord frem; "C.... Ciel Ph.. Phantomhive" kom det prustende ud i bidder.. De fleste kendte til Phantomhive familien... Ciels far var greve, og familien ejede et nærmest verdensomspændende legetøjsfirma.. Og de fleste havde hørt om den tragiske nat hvor Ciels forældre bortgik ved døden.. Der gik mange rygter herom, men hvolke der var sande, var ikke til at sige.. Ciel fik mere og mere kontrol over sin vejrtrækning.. omsider kunne han komme med en forklaring; en kort, men altsigende; "Jeg.. h... har astma" lød det lidt gispende..
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 6, 2010 23:22:55 GMT 1
Ethel bøjede sig let ind over ham for at få fat i hans navn. Hun spærrede øjnene en smule fobløffet op ved hans navn. Hun kendte udemærket familien Phantomhive. Eller kendte. Hun mente faktisk, at hendes far havde været bekendt med dem, men hun havde aldrig selv omgået dem. Hun betragtede Ciel og det gik op for hende, at hun sad og gnubbede en dreng, som var utrolig omtalt. Hun havde hørt flere historier. Lige pludselig passede hans adfærd og hans baggrund sammen. "Ciel Phantomhive. Dem ved jeg jo hvem er." Lød det fra hende og lyttede derefter til hans forklaring. Hun rynkede brynene. Hun var klar over hvad astma var, men hun var ikke rigtig klar over hvad der hjalp mod det. "Er De langt væk hjemmefra? Ellers kan De overnatte hos mig, hvis de lyster. Jeg bor ikke langt væk og jeg lover Dem, at det ikke er noget tilfældigt hul." Sagde hun med et lille smil. Ciel var jo ikke klar over, at hun faktisk var velhavende. Det var ikke ligefrem til at se ud fra hendes påklædning i dag og det var meningen. Det var kun de færreste, som havde kendskab til hendes to identiteter, men hun fandt det nødvendigt at Ciel kom et sikkert sted hen, hvor han kunne bedre sig. Han var jo kun et barn. Indtilvidere i hendes øjne.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Feb 6, 2010 23:31:00 GMT 1
Han fik mere og mere luft igen. "Ja, mit palæ ligger et godt stykke udenfor London.." svarede han kort.. hans tale var stadig besværet på grund af astmaanfaldet. Han nikkede let.. tjoh.. det kunne han vel godt? Eneste problem var jo det, at selv om Ciel var meget moden af sin alder, så var der ufatteligt mange ting han ikke selv kunne - til det havde han jo Sebastian.. en så simpel ting som at skifte tøj var besværligt for Ciel.. han kunne kun med besvær binde en sløjfe, og at knappe en knap op eller i, kunne tage en del tid for ham. Men han afslog ikke.. Han havde ikke voldsomt meget lyst til at vende tilbage til Elizabeth, som han jo ellers besøgte, og se Sebastians skadefrydende ansigt, og høre på kusinens skingre og bekymrede stemme.. han var sikker på, at når de engang var blevet gift, ville han høre mere end rigeligt på den!
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 7, 2010 9:54:52 GMT 1
Ethel blev roligere, da Ciel fik mere og mere luft. Hun blev nu bekræftet i, at han var den Ciel Phantomhive, som hun havde tænkt tidligere. Han havde et palæ og hvis ikke hun tog meget fejl, var hun også klar over præcis hvor det lå. Det var langt væk, i hvert fald i forhold til hendes bolig. Hun nikkede med ham og rejste sig op. Hun tog hatten af og løsnede sit lange mørke hår, så det slog ned over hendes skuldre og hun fremstod nu pludselig langt mere kvindelig med det lange krøllede hår og kjole. Hun gjorde dette for at få mindre opmærksomhed af Londons natteliv. De færreste ville stoppe en kvinde og et barn, især hvis de holdte sig i udkanten og skyggerne af London hele vejen. Hun var efterhånden blevet utrolig god til at finde ubemærket op til sin bolig. Det var vigtigt at ingen så hende og hun tog en chance ved at lade Ciel se hende med og uden 'forklædning', men han havde brug for hjælp, og hun ville bede ham senere om ikke at fortælle og hun ville ikke nævne sit navn for ham. "Jeg finder Deres hat og øjeklap, og så tager vi hjem til mig." Lød det fra hende med et svagt smil og hun forsvandt op af bakken, hvor hun fandt hans øjeklap. Snart var hun tilbage med hatten også og hun rakte det mod ham og tog hans våde kappe over armen. Han kunne beholde hendes den tørre.
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Feb 7, 2010 11:54:32 GMT 1
Ciel nikkede, mens han så bare forsøgte at få kontrollen helt tilbage over sin vejrtrækning... det gjorde ondt i hele brystkassen på ham. "Mange tak." lød det fra ham, da hun vendte tilbage med både øjeklap og hat.. Ciel tog øjeklappen i hånden, og lagde den for øjet.. men nu var sløjfen naturligvis gået op, så han bøvlede med at få den bundet i nakken.. ".... nnnh.." lød en ganske stille, næsten uhørlig, men meget irrtabel lyd fra ham.. hans fingre var så kolde, at han knapt kunne bevæge dem. Fandens... hvorfor er Sebastian her ikke når man skal bruge ham?! tænkte han beskt.. men han tav dog omkring det.. han var stædig, og Sebastian skulle ikke have den fornøjelse at kunne hovere over Ciels pludselige forsvinden. Da det ikke lykkedes ham at binde den, sukkede han istedet bare tungt. (hvilket også hjalp lidt på vejrtrækningen) Ciel kom så på benene... hans tøj var gennemblødt, og snart var kappen som hun gav ham også.. Han frøs over hele kroppen og mærkede hvordan han rystede.. hatten holdt han i hånden, og nede i den lå eyepatchen.. han havde givet op at have den på, så istedet holdt han blot øjet lukket..
|
|
Ethel
Junior Member
"There is no dark side of the moon really. Matter of fact it's all dark."
Posts: 53
|
Post by Ethel on Feb 7, 2010 12:00:53 GMT 1
Ethel rystede blot på hovedet, han behøvede ikke at sige tak. Hun betragtede hans kamp for at få øjeklappen på og hun kunne ikke lade være med at smile svagt af ham. "Lad mig." Lød det fra hende og hun bøjede sig atter ned. Hun fiskede eyepatchen op af hatten og lukkede sløjfen bag hovedet på ham. Så gav hun ham et lille gnub på skulderen og nikkede op mod stien. "Bare følg mig og hold dig i skyggerne." Lød det fra hende og så begav de sig afsted.
|
|