|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 16, 2010 23:21:52 GMT 1
Hertugen af Hampshire gik de sidste trin op ad trappen til hoveddøren. Hans tre tjenere står ærbødigt, men nervøse for foden af trappen og hvisker sammen, mens de ser sig omkring. Som han har gjort det de sidste par dage, ignorerer han de tre sminkebøtters irriterende væremåde og rømmer sig blot. Den ene af dem mumler undskyldende og skynder sig op, hvor han banker på døren for ham og dernæst trækker sig tilbage. Hertugen retter lidt på sin kravat og venter nærmest utålmodigt.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 16, 2010 23:38:41 GMT 1
Meirin hører en banken på hoveddøren et stykke inde i godset. Hun er egentlig ved at støve af, men hun er nødt til at åbne døren, for der er vidst ikke andre der har mulighed for det ligenu. Hun stiller sine rengøringsting fra sig og skynder sig ud mod døren.
Hun åbner døren og kigger ud med et lidt forvirret blik, bag de store runde briller. Hun genkender Lord Hampshire, som hun bukker febrilsk for og retter på sine briller.
"L-L-Lord Hampshire?!?!?" halvråber hun med en skinger stemme.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 16, 2010 23:45:55 GMT 1
Han forsøger ikke at skære ansigter af den skingre stemme. Han slår ud med hånden og antyder et buk. Kun et få graders buk; han anser hende ikke for ret meget.
"Jeg er kommet for at bede om en samtale med Lord Phantomhive," siger han roligt og ser ned på hende med rank ryg og sine aristokratiske træk kridtet op af alvoren i hans blik.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 16, 2010 23:52:42 GMT 1
Meirin forsøger at skjule at hun bliver ret panisk, men det skinner dog tydeligt igennem. Den unge herre er jo i bad ligenu!!! Desuden er han syg, så det er jo ikke sikkert han er i stand til at tage imod gæster?! Alle disse tanker løber gennem Meirins hovede, og hun begynder at føle sig en smule svimmel, men dog ikke sådan så hun er ved at besvime.
"D-Den unge herre er ikke.. L-ledig ligenu!!!" halvråber hun skingert, igen.
Hun ved ikke hvad hun skal gøre.. Hun kan vel ikke sige at han skal gå igen, nu når han har gjort sig sådan en stor ulejlighed.
"M-men de er velkommen til at komme ind og vente?!?!?!"
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 16, 2010 23:57:47 GMT 1
Den skingre stemme fremkalder en vedvarende hyletone i hans ører, og han har mest af alt lyst til at skubbe hende baglæns ind med sin stok og bare lukke døren og komme tilbage senere. Men i lyset af hans ærinde, må han affinde sig med spetaklet, og han nikker og går frem mod hende - forventende, hun vil gå ad vejen for ham. De tre tjenere gør sig klar til at følge ham ind.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 0:08:12 GMT 1
Meirin bakker hastigt, som overraskede det hende at han kommer ind. Idet hun bakker tilbage og til siden støder hun ind i en stor vase som vælter og smadres.
Meirin giver et forskrækket skrig fra sig og bliver hurtigt ildrød i hovedet. Der går et øjeblik før hun kommer op og stå igen. Hun bukker så hastigt og siger med den samme skingre stemme:
"DET MÅ DE UNDSKYLDE LORD HAMPSHIRE!!!!"
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 0:13:12 GMT 1
En nervøs trækning i hans øjenbryn får det til at vibrere. Han træder blot forbi hende ind i hallen og undgår skårene.
"Det er ikke mit indbo, så det rører mig ikke! Jeg vi vente, mens De sender bud efter en til at feje det op." Et tilbud han ikke normalt ville give en tjenestepige, men at slippe for hendes skingre råb i bare et par sekunder ville være en befrielse. Han var allerede begyndt at få hovedpine.
De tre tjenere følger hurtigt deres herre og stiller sig op lidt væk fra ham i hallen, hvor de betragter sceneriet.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 0:24:13 GMT 1
Meirin nikker ivrigt, men det er egentlig hende selv der skal rydde det op, da der ikke er andre stuepiger end hende.
"L-lad mig vise dem ind i en stue" kommer det usikkert fra hende, hvorefter hun hurtigt vandrer ud af hallen, og ind i en stor stue. I midten står der et lille bord med to stole på hver side.
Meirin standser lige indenfor døren og gør gestus mod møblementet.
"Vær venlig at vente her mens jeg finder herren" siger hun med en rystende og usikker stemme. Hun er stadig en smule rystet over at have væltet vasen, hun er sikker på Sebastian vil blive skuffet!!
"Ønsker de noget te mens de venter?" spørger hun så.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 0:28:15 GMT 1
Han går hen til møblerne med elegante skridt og slår sig mageligt ned i en stol, hvor han lægger det ene ben over det andet, mens han stiller stokken fra sig og begynder at trække d hvide handsker af sine lange, smidige fingre.
"Ja tak, det ville være rart. Et stykke sukker i den, og forsøg venligst at få grumset ud af den ..." Han ser ikke på hende, mens han glatter handskerne og lægger dem på bordet foran sig.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 0:37:34 GMT 1
Meirin nikker og bukker febrilsk.
"Bare rolig, Lord Hampshire!!! Jeg skal nok skynde mig" halvråber hun skingert og forlader rummet.
Da hun har lukket døren til stuen hvor Lord Hampshire befinder sig, spæner hun ned af gangen for at komme ned til køkkenet. Hun har gjort op med sig selv at det nok er smartest at servere teen for ham og SÅ finde herren.
Nede i køkkenet begynder hun at koge vandet til teen, hvorefter hun finder porcelænet frem. Det skal så lige siges at hun får smadret en del før det lykkes hende at få det intakt hen på bakken.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 0:40:18 GMT 1
Mens han venter, læner hertugen sig mageligt tilbage i sædet og forsøger at ignorere sine tre tjenere, der hvisker sammen.
Du godeste, havde man givet de tre en vifte hver, kunne dette have været et teselskab! tænker han og betragter sine hænder med et skævt smil. I grunden burde jeg fyre mr. Morton for denne farce ... Guderne skal vide, jeg betaler ham for bedre end dette!
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 0:48:00 GMT 1
Meirin placerer tekanden, kopper, og tilbehør til teen på en rullevogn. Hun spæner dernæst ud af køkkenet og ned af gangen mod stuen. Det er et mirakel at der ikke er noget der bliver smadret på vejen derned, taget hendes normale klodsethed i betragtning.
Hun skubber døren til stuen op og går ind i rummet med vognen foran sig. Da hun er nået helt hen til bordet hvor Lord Hampshire sidder, begynder hun at servere teen. Hun hælder te op i koppen og lader en enkelt sukkerknald ryge ned i den varme earl grey te. Hun løfter så underkoppen med usikre hænder og placerer den foran Lord Hampshire, hvorefter hun bakker lidt og bukker hurtigt.
"Jeg håber teen er tilfredsstillende, Mylord!!!" siger hun med den skingre stemme.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 0:51:29 GMT 1
Han betragter nøje hver eneste bevægelse, hun gør, velvidende, det blot gør hende mere nervøs. Da koppen holder op med at klirre og står stille foran ham, tager han benet ned og læner sig frem. Med rolige hænder løfter han kop og underkop over til sig, og med lillefingeren let strittende smager han på den med næsten lukkede øjne. Han overvejer et øjeblik og sætter så koppen tilbage.
"Ganske udmærket, miss," siger han og nikker svagt, hvorpå hans blik begynder at vandre mod udsmykningen ved siden af hende for tydeligt at vise hende, det var alt.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 0:55:17 GMT 1
Meirin smiler og rødmer meget, selvom det bare var en normal konstatering at teen ikke var forfærdelig.
"Jeg finder herren og fortæller ham at de er her for at se ham" siger hun febrilsk, og løber nærmest ud af rummet. Hun snubler næsten på vej ud af døren, men støtter hænderne mod gulvet og kommer videre ud af rummet.
Hun spæner op af trapperne og hen af gangen hvor hun så bremser foran en dør som hun banker fast på.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 0:59:58 GMT 1
De tre tjenere kan ikke tilbageholde deres latter, da Meirin snubler, og hertugen "lader børn være børn" og tager en slurk mere af sin te.
|
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Feb 17, 2010 1:03:50 GMT 1
Inde fra rummet, hørte Ciel Meirins febrilske banken.. han var selv lige stået op af badet, hvor Sebastian var ved at pakke ham ind i håndklæder.. Ciel var stadig syg, men han var i det mindste under bedring..
hans blik rettede sig mod døren, og da Sebastian skulle til at besvare, hævede Ciel en hånd for at tysse ham.
"ja?" spurgte han med en klar stemme.. han lod imellemtiden bare Sebastian tørre videre på håret..
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 1:08:59 GMT 1
Meirin står og venter på svar, med et meget usikkert blik.
"De må undskylde jeg forstyrrer!!" råber hun først, skingert.
"... Men Lord Hampshire er ankommet og ønsker at se dem"
|
|
|
|
Post by Ciel Phantomhive on Feb 17, 2010 1:13:41 GMT 1
Ciel sukkede tungt..
"Meddel Lord Hampshire, at jeg vil gøre ham selvskab om en snes minutter.." svarede han i en lige så klar tone som før.. men klarheden var påtaget.. han følte sig tung oven i hovedet, og der dunkede en ubehagelig hovedpine inde i hans eftertænksomme hoved.
Han overtog håndklædet fra Sebastian, så denne imellemtiden kunne finde hans tøj.
|
|
|
|
Post by Meirin on Feb 17, 2010 1:16:41 GMT 1
Meirin nikker og knytter begge næver. "HAI" råber hun skingert og spæner tilbage til stuen.
Da hun kommer ind bukker hun igen, og siger: "Den unge herre kommer snart.." med et lettet tonefald, da hun nu ikke længere er på bar bund mht hvad hun skal gøre.
|
|
|
|
Post by Lord Hampshire on Feb 17, 2010 1:20:24 GMT 1
Hertugen har nydt sin stilhed og havde utroligt nok næsten glemt nøjagtigt hvor skinger hendes stemme var. Han havde nær tabt koppen, men reddede den uden at spilde en dråbe og så blot op på hende med et ligegyldigt blik.
"Meget vel." Han satte den tomme kop fra sig på bordet og lænede sig tilbage, hvor han nok en gang trak det ene ben over det andet, stadig elegant og i fuld kontrol over sig selv.
|
|
