En Dyster Gade

[Sebastian]

denne del af byen var mere skummel en de andre, for der levede for det meste ikke særlige rige mennesker her, der har også tit været forbrydelser her samt dødsdrab og Sebastian syndes dette sted kunne være et godt sted at lede efter nye sager som han kunne få oplysninger om.
sebastian kom roligt gående ned af denne dyster gade og lod blikket køre langsomt rundt blandt de få folk der kom gående forbi ham, de sendte ham ikke just de gladeste blikke.
der var dog også nogen der virkede en smule bange for ham, da han selv så ret så dyster ud, med hans blege hud, røde øjne og sorte tøj så forstod han godt han nok fremtrådte en smule dyster.
Dog tog han sig ikke af de folk der både sendte ham dræberblik eller dem der frygtede ham, han skulle bare finde nogle nye sager så han kunne venne hjem med nye oplysninger til han herre Ciel phantomhive.
Han havde et roligt blik som altid og gik med rolige skridt.

[Grell Sutcliff]

Det havde været en lang dag, og der var ikke meget tilbage at lave. Grell havde skaffet sig af vejen med et par mennesker, som havde ligget i gaden og været døende, for at sende dem over til den anden side, men lige nu var han godt træt af det arbejde.
Han gik igennem gaden med et sænket hoved, og med et utilfreds blik i ansigtet. Han ville egentlig bare hjem i sin seng og sove, så han kunne slippe for at bevæge sig mere idag, men arbejdet holdte ham tilbage.
Grell mumlet noget for sig selv, i protest over de mange sure blikke som folk her på gaderne sendte. Der var intet behageligt ved de blikke, men så længe folk ikke var døende kunne han ikke gøre så meget ved det, selvom han gerne ville.

Grell stoppede pludseligt op, da han fik øje på en høj rank skikkelse der sneg sig ned af gaden. Han kendte den skikkelse, alt for godt! Den utroligt lækre skikkelse..

"Moooh, Sebby-chaaan!" Udbrød Grell pludseligt. Han havde fulstændigt glemt alt om sin utilfredshed. Han løb bare lykkeligt imod Sebastian for at omfavne ham.

[Sebastian]

Sebastian gik fortsat med sine roligt skridt og i sine egne tanker, men da han pludselig hørte en velkendt stemme, stivnede han næsten men vendte sig dog roligt om og sendte Grell et roligt smil, som altid.
Han så også han havde retning lige imod ham og som altid havde han gættet sig frem til at Grell ville omfagne ham og lige da han var ved at fange ham, flyttede han sig et skridt mød højre og lod den rødhåret Shinigami falde til jorden, hvis altså ikke han nået at få balance igen.
Sebastian holdte fortsat det rolige blik idet han lagde hovedet let på skrå.
"godaften Grell Sutcliff" sagde han roligt og bukkede svagt i ren høflighed, men var stadig klar til at flytte sig, hvis grell prøvede på noget igen.

[Grell Sutcliff]

Grell nåede kun lige at udstøde et overrasket skrig, inden han faldt op på jorden, med hovedet direkte ned i asfalten. Han klynkede lidt, og ømmede sit hoved, der pludseligt havde fået sig noget af en hovedpine. Grell satte sig halvt op, og så op på Sebastian med et ynkeligt, næsten bedende blik.
Det var ikke fair at Sebastian var hurtigt fysisk. Et lille kram kunne da ikke skade, så hvorfor havde han så meget imod det?! Lige meget, Sebastian var stadigt lækker, især fra denne vinkel. Tanken fik Grell til at smile en smule flirtende, inden han rejste sig op, og børstede sit tøj kort med hænderne.

"Hvorfor skal du være så pivet, Sebby-chan? Et lille kram gør da ikke ondt!" Forsøgte Grell sig, en smule flirtende, inden han slog armene ud til siderne. Han ville have et kram, men han bevægede sig ikke den gang, så bare forventnings fuldt på Sebastian.

[Sebastian]

han fik et væmmende blik, da den anden begyndte at tale flirtene og han syndes i forvejen at Grell kunne være FOR gay eller rettere sagt for tøset nogen gange.
"jeg er ikke lige den krammende type og mit tøj skulle jo nødigt blive krøllet" svarede han roligt igen hvorefter han rettede lidt på sin jakke.
Hvorfor skulle han overhovedet stå her og snakke med den falboy af en Shinigami? han havde jo andre ting at tage sig til, så som at løse nogle nye sager, hvis der altså var nogen.
"og hvad laver du egentlig her på denne mørke og dystre aften? leder efter flere døende mennesker?" spurte han dog høfligt igen, da han ligeså godt kunne få en lille samtale ud af det nu han nok ikke fik lov til at gå igen.
Dog kunne han ikke lade hver med at betragte den rødhåret lidt, der var stadig noget over ham der underholdte ham en del nogen gange.

[Grell Sutcliff]

Grell blev en smule skuffet, da Sebastian ikke tog imod hans kram. Han lod armene falde ned langs siderne, imens han så op på Sebastian med et ynkeligt, næsten hvalpet blik. Man skulle ikke være et geni for at se at Grell var virkeligt skuffet, men så snart Sebastian vidste interesse for hvad Grell lavet her, forsvandt alt tegn på skuffelse pludseligt.

"Neeeee!" Udbrød Grell, inden han slog sine hænder sammen i begejstring.
"Selvfølgelig Sebby-chan!" Svarede Grell til Sebastian spørgsmål, om hvad han lavet her. Indeni skreg hans indre temmelig stolt. Man kunne jo kun forvente af Sebastian at han kunne regne sådan nogle ting ud. Han var både hot, og klog!

[Sebastian]

Sebastian kunne jo allerede godt regne det ud, men han ville også være høflig at spørge det var også for at holde en samtale igang, bare for at slippe for at Grell skulle hoppe på ham igen og normalt hang han jo også op af ham, så han var egentlig glad for han var sluppet for det.
Sebastian nikkede til det Grell sagde og smilte roligt til ham. (falsk smil! XD)
" var der så mange i aften? eller er du stadig igang med at finde flere?" spurte han så lidt efter, han skulle bare holde samtalen igang, ellers så frygtede han lidt hvad grell ville prøve på at gøre mere.
Dog var Sebastian forberedt på næsten alt der kunne ske, så han skulle bare prøve.

[Grell Sutcliff]

Grell så en smule overrasket på Sebastian, som om han lige havde fortalt en joke. Det kunne han sådan set også ligeså godt havde gjort, men det egentlig Grell gjorde, var at smide en tot hår over sin skuldre, på en flirtende facon. Han skubbede derefter sine briller længere op på næsen, da de var tæt på at falde ned fra hans næse tip.

"Mooh.. Sebby-chan, hvorfor er du så nysgerrig?" Spurgte Grell pludseligt, med en smule nervøsitet i stemmen. Inderst inde var han egentlig ligeglad. Så længe Sebastian bare stod der og så lækker ud, imens han ville snakke med Grell, kunne resten være lige meget. Han ville jo rent faktisk snakke med Grell. Det var noget af en sejr i sig selv. Grell kunne i hvert fald stå her hele dagen og lytte til Sebastian's stemme!
Men alligevel valgte han at spørger Sebastian, for det var som om han havde ét eller andet lusket over sig. Det havde han for det meste, men lige nu kunne man næsten lugte hans lusket hed.. Og gud hvor så han nuttet ud! Grell kom helt til at smile ved tanken.

[Sebastian]

sebastian tog et skridt imod grell hvorefter han plaserede sit hovede lige foran grells så hans gennemborende klare røde øjne kiggede lige ind i grells.
"må man ikke engang være høflig og have en normal samtale, det ville jo bare være uhøfligt af mig sådan bare at gå.." han lod så sin ene hånd køre igennem en tot hår på grell imens han roligt sendte ham et venligt smil.
"ikke?" sagde han så og holdte sit rolige blik.
Hvis ikke det andet virkede måtte man jo prøve med en ny taktik og så hurtigt komme væk, efter denne lille scene ville Grell sikkert gå amok så han skulle nu bare finde på en måde at komme væk på uden Grell blev endnu mere mistænksom.

[Grell Sutcliff]

Grell mærkede tydeligt hvordan hans hjerte slog et slag over, da Sebastian pludseligt rørte ved hans røde hår, og også hvordan hans knæ blev bløde, og han nær var faldet rødmende om. Åh gud, han ville aldrig vaske den tot, nogensinde igen! Måske skulle han klippe den af, og hænge den op på en væg hvor alle kunne se den, men på den anden side ville det ødelægge hans ellers perfekte udseende.
Grell smilede forsigtigt da Sebastian talte til ham. Han følte sig virkeligt som en dum teenager tøs, der blev kigget på af sit store crush for første gang, men Grell's næste handling mindet slet ikke om en nervøs teenagers; Han slog pludseligt armene ud, og omfavnede Sebastian der stod tæt på ham. Han krammede ind til sig, uden nogen planer om at give slip.

"Åh Sebby-chan! Du er så klog! Lad mig bære dit barn, og få et barn der er ligeså klog og smuk som dig!" Udbrød Grell gispende.

[Sebastian]

Sebastian viste allerede nu at han ikke kunne nå at flytte sig, så han blev bare stående, men rettede sig dog op hvorefter han mærkede hvordan Grells arme fløj omkring ham og nærmest klemte livet ud af ham.
Han brød sig ikke just om at blive krammet sådan, men han holdte sin rolige fasade idet han stadig havde et roligt blik.
Dog væmmede han sig en smule, da Grell sagde han ville bære hans børn, men det ville på den anden side ALDRIG ske.
Han kom dog med et venligt smil idet han åbnede munden for at sige noget nu atter engang.
"det lyder meget smirende, men vi er begge to mænd, så det ville nok aldrig komme til at ske" kom det så fra sebastian, for rigtig nok var de begge mænd, så de kunne jo ikke få børn og på den anden side ville han heller ikke have det med ham.

[Grell Sutcliff]

Grell rystede på sit hoved, som om Sebastian lige havde sagt at verden ville gå under, og Grell ikke troede på det. I hans øjne kunne det også meget vel sammenlignes, for Grell virkeligt lyve hvis han sagde at det ikke var jordens undergang at blive afvist af Sebastian! Smukke, vidunderlige Sebastian...

"Neehhh!" Ubrød Grell, inden han krammede Sebastian hårdere ind til sig, for at få ham til at tage de grusomme ord tilbage. Han så på Sebastian med et ynkeligt, temmelig pivet ansigts udtryk.

"Selvfølgelig kan vi det! Du må ikke sige sådanne grusomme ting, Sebby-chan!!" Kommanderet Grell, idet han tog fat i Sebastian's krave, og trak hans hoved tættere på. Grell kunne dog ikke lade værre med at føle sig smigret, over at Sebastian virkeligt havde sagt at han var smigret! Sebastian.. Var smigret!

[Sebastian]

Fuck hvad gjorde han nu, jo mere han åbnede munden detsto mere glad blev grell og jo mere blev han klemt ind til ham.
Lige nu var sebastian ude på dybt vand hvor han ikke kunne bunde så hvad skulle han gøre nu? han forholdte sig stadig i ro og da han blev hevet tættere på i kraven kiggede han nu atter grell i øjnene.
"og hvordan skulle vi så det når vi begge er mænd?" spurte han så og ventede nu en god forklaring på det, for de kunne jo ikke få børn så hvorfor sagde Grell så de kunde?
Med mindre Undertaker havde en eller anden form for eleksir der kunne gøre mænd til kvinder eller gjorde mænd kunne blive gravide, så kunne de godt.
Dog var Sebastian også ret skræmt når det angik for det skulle ikke undre ham hvis undertaker ren faktisk havde sådan nogle eleksire.
Han prøvede nu diskret at komme fri fra grells kram.

[Grell Sutcliff]

Grell åbnede munden for at sige noget, men der kom absolut intet ud af munden på ham. Det var som om han havde glemt hvad han var ved at sige, og det var heller ikke helt forkert. Han havde ingen ordentlig forklaring på omstændighederne, men det slog ham ikke ud! Tvært imod..
Grell lænede sig frem imod Sebastian og gnubbede sin næse imod hans, imens han smilede næsten manisk. Pludseligt trak han sig en smule væk, og holdte demonstrativt den ene hånd ud i vejret, imens den anden stadigt holdte om Sebastian's krave.

"Åh Sebby-chaaaan! Du er så vis, men hvis man bare elsker hinanden, betyder fysisk intet!" Udbrød Grell, inden han trak sig tættere på Sebastian igen, og ligefrem puttede sig ind til hans bryst. Han så op på ham med store bedende øjne, og et forsigtigt smil, der afsløret hans mange spidse tænder.

[Sebastian]

han ryggede lidt på sin næse og lavede en utilfeds mine efter det grell gjorde og så nu bare på den drama agtige scene som grell var ved at skabe sig idet han kort fik et overblik af stedet de var på, der var pludselig ingen andre på gaden en dem, det var ikke noget godt tegn SLET ikke godt. han sank kort en klump i halsen, men bevarede roen og der var ingen tegn på nervøsitet fra sebastian af, mens han bare kiggede på det grell lavede.
han sagde ikke noget men væmmede sig nu igen over det grell sagde og da han kom tættere på ham igen frøs han næsten som om der var lim fast til jorden og han ikke kunne flytte sig.
han smilte vare kort til den rødhårede Shinigami og ville nu egentlig gerne hjem med det samme, men på den anden side var det jo egentlig ham der havde startet det med at lave en scene og dermed var blevet fanget i grells arme, det var løvens hule han var kommet ind i og nu kunne han ikke komme ud.
"...elske..?" kom det fra ham men tonen var stadig rolig.
han ville ikke vise sig svag overfor grell for det var han ikke men nu var han altså begyndt at gøre ham en smule nervøs.

[Grell Sutcliff]

Endnu engang skar skuffelsen hårdt i Grell's bryst. Han så opgivende op på Sebastian, men også en smule skuffende på ham. Det var ikke ligefrem rart at blive afvist af sin elsker på denne måde, men hvad kunne Grell gøre ved det? Faktisk var han ligeglad, Sebastian så utroligt lækker ud i det her lys, så kunne alt andet være lige meget.
Grell endte med at rykke tættere på, så Sebastian blev tvunget til at træde et skridt tilbage. Sådan blev han ved, indtil han havde taget cirka tre skridt, og Sebastian var endt op af en mur. Endnu engang skubbede han sine briller op på næse tippen, og så op på Sebastian med et flirtende blik.

"mmmh Sebby-chan, kan du ikke se det? Du er min Romeo, jeg er din Julie!" Fniste Grell, inden han rykkede tættere på Sebastian, og nærmest gned sig op af ham, som en anden kælen kat.

[Sebastian]

han stod nu bare og stirrede den rødhåret lige i øjnene og de lyste næsten op i månens lys, som gjorde at hans øjne matcede grells hår i mørket hvor de stod.
han trådte som sagt de skridt tilbage, da grell kom nærmere og endte op af en mur så han ikke rigtig kunne komme længere.
Satans mur hvad lavede den der? nu kunne han jo ikke komme væk uden at skulle skubbe den anden væk, men det ville bare realitere til han kom igen.
Teknisk set var grell som en sugemalle på en rude og han var ruden og det væmmede han sig nu endnu engang over.
Da grell så sagde det med romeo og julie skar han en grimasse idet der næsten løb gåsehud ned langs ryggen på ham.
"plz. stop det der.... det er... afskyeligt" kom det fra ham da han bestemt IKKE brød sig om det han lige havde sagt.
"og jeg tror også jeg skal se at komme videre, den unge herre hader at vente" sagde han som en undskyldning for at komme videre.

[Grell Sutcliff]

Grell skar en grimasse over Sebastian's ord. Det skar i ham, at Sebastian ikke selv kunne se hvilken smuk kærlighed de to kunne have sammen, og Grell forstod ikke hvorfor han ikke ville indse det. Det var ikke fair, men måske.. Måske skulle den lille dæmon mindes om hvilken smuk kærlighed de kunne have sammen, og hvilket yndigt par de ville være.
Grell smilede en smule lumsk, som han strøg en tot af Sebastian's hår væk fra hans ansigt. Han kom tættere på, så de tydeligt ville kunne mærke hinandens ånde imod hinanden hud.

"Åh Sebby-chan.. Din unge herre, behøver da ikke vide hvad du går rundt og laver." Sagde Grell pludseligt dæmpet. Grell lagde en arm omkring Sebastian, og om i hans nakke, hvor han begravede sine fingre i det sorte hår, for at nusse for hår rødderne.

[Sebastian]

Sebastian ku mærke hvordan gåsehusen løb ned af nakken på ham og videre ned af hans ryg.
Han skar endnu en grimasse da Grell kom tættere på og af det han sagde, men forholdte sig i ro.
han præssede sig længere op af muren og kunne nu næsten mærke grells ånde mod hans hud og det gav ham bare endnu mere gåsehud.
Sebastian rykkede hovedet lidt væk og det fik hans hår til at falde lidt ned i den ene side så lidt af hans venstre side af hovedet blev dækket.
"min unge herre har brug for mig og jeg burte snart være hjemme" svarede han hvorefter han nu igen vendte blikket mod grell atter engang.
Hvorfor ville han ikke give op? og hvad var det ved sebastian som Grell elskede så meget? det forstod han ikke.
Dog tog han efter et lille stykke tid efter en meget stor overvejelse mod til at spørge ham om noget.
"hvad er det egentlig ved mig du elsker så meget? Grell Sutcliff..." spurte han så da han gerne ville vide det.

[Grell Sutcliff]

Grell smilede nærmest lykkeligt over Sebastian's spørgsmål. Han havde nær slået flik flak ned af gaden, men han gjorde det dog ikke. I stedet pressede han længere op imod Sebastian, og gned sig kælent imod hans bryst. Han kunne godt lide at have Sebastian så tæt på sig, uden at han forsøgte på at gøre modstand. Hvorfor han ikke forsøgte på modstand, bekymret ikke Grell. Han var bare glad for at være tæt på den smukke, vidunderlige og kloge Sebastian.. HANS Sebastian!

"uuuhh Sebby-chan! Hvad kan man ikke elske ved dig?" Brummede Grell kælent, inden han rødmede en smule. Han lagde en finger på sin hage, og så op på Sebastian med et temmelig piget, og temmelig uskyldigt blik. Eller, det var i hvert fald hvad Grell prøvede på at få sit blik til at ligne.

"Moohh, du skal også fortælle hvad du elsker ved mig!" Nærmest Klynkede Grell, idet han fortsat så op på Sebastian.